Henter kommentarer

Økonomer jubler over nye europæiske væksttal: 'Der er et stemningsskifte i gang'

Den europæiske økonomi er umiddelbart vokset mere end ventet i første kvartal af 2024.

Det er positive takter, efter at europæerne har kæmpet med høj inflation, stigende renter og lav vækst, lyder det fra en række økonomer efter offentliggørelsen af friske BNP-tal for eurozonen tirsdag.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor er artiklen på B.T. 

»Endelig! Økonomien i eurozonen står ikke længere stille. Selvom der ikke er tale om bragende vækst, er det bestemt gode nyheder. Efter knap halvandet år med tæt på nulvækst er der nu fremgang at spore,« skriver Anton Thorell Steinø, der er økonom i Arbejdernes Landsbank og tilføjer: 

Læs også: Dansk forvalter ville smide 10.000 kr. i denne aktie lige nu: 'Du kan få noget godt til en god pris

»Samtidig er inflationen på vej ned, beskæftigelsen går frem, og tilliden til den europæiske økonomi er steget i 2024. Der er et stemningsskift i gang i Europa, hvor økonomien ellers har været noget udfordret.«

BNP-tallet i eurozonen er i første kvartal vokset med 0,3 pct. fra sidste kvartal, hvor den europæiske økonomi hverken voksede eller faldt.

Læs også: Jens Løgstrup ville købe en af disse 3 aktier, hvis han havde 10.000 kr. lige nu

Seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver, kalder det en positiv overraskelse: 

»Vi havde ventet, at det først var på den anden side af sommerferien, at væksten vendte tilbage til Europa, men det er en kærkommen nyhed, at Europa allerede nu er i fremgang. Der er spirende optimisme flere steder i Europa,« skriver han i en kommentar. 

Hos Sydbank mener man, at dagens BNP-tal - kombineret med friske inflationstal der er landet samtidig med BNP-tallene - åbner døren for de længe ventede rentenedsættelser: 

»Inflationen i Europa bevæger sig sidelæns i april, mens økonomien voksede en spids i årets første måneder. Det vidner om, at vi på mange måder allerede er landet blødt i Europa. Det levner også plads til en lavere rente, men det er ikke åbenlyst, at der kommer mange rentenedsættelser,« skriver cheføkonom Søren Kristensen i en kommentar.