Pandora overgik sine egne forventninger med resultaterne for 2021, viser en foreløbig regnskabsopgørelse, der er offentliggjort mandag aften.
Den organiske vækst blev i hele sidste år 23 pct. - mens Pandoras seneste forventninger pegede på en vækst på 18-20 pct.
Også EBIT-marginen overgik forventningerne, da den ramte 25 pct. mod Pandoras seneste prognose om 24-24,5 pct.
Og væksten var relativt bredt funderet - kun Kina, Australien og Frankrig udviste negativ vækst set over hele 2021.
- Vi er meget tilfredse med resultaterne i 2021. Pandora er tilbage på vækstsporet, og vi leverer en rekordhøj omsætning. Det er glædeligt, at vi ser en bredt baseret vækst. Det tegner lovende for fremtiden og vores fortsatte arbejde med vækststrategien Phoenix, siger Alexander Lacik, der er administrerende direktør hos Pandora, i en skriftlig kommentar.
I løbet af 2021 nåede Pandora i øvrigt også at opjustere forventningerne tre gange.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Dansk darling trumfer egne forventninger med 2021-resultater
Læs også: Aktiechef: Dansk aktie er urealistisk prissat
.\˙ MarketWire