Henter kommentarer

Partier klar til at hæve fradrag


Det er blevet dyrere at tanke bilen, og derfor er Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre nu åbne for at hæve kørselsfradraget, skriver TV 2.

»Der er ingen tvivl om, at vi fra Venstres side gerne ser, at Skatterådet vælger at opjustere vurderingen,« lyder det fra skatteordfører i Venstre, Louise Schack Elholm, til TV 2.

Skatterådet bestemmer størrelsen på kørselsfradraget og regulerer hvert år i november kørselsfradraget på baggrund af det kommende års pris for at holde en bil, men det holder ikke partierne fra også at dele deres syn på sagen.

Læs også: Aktiechef: Disse C25-aktier kan tabe i kampen mod inflation

Man kan få kørselsfradrag, hvis man har mere end 24 kilometer til og fra arbejde – altså 12 kilometer hver vej. Fradraget kan fås for de dage, man reelt kører til og fra sin arbejdsplads og ved alle typer lønnet arbejde, man betaler am-bidrag af. Det gælder også studiejob, lønnet praktik og løntilskudsjob.

Selve fradraget udbetales ikke, men indregnes i årsopgørelsen. Fradragets værdi er cirka 26 pct., så hvis ens kørselsfradrag er 1000 kr., sparer man 260 kr. efter skat.

Læs også: Du kan score kassen på Twitter – derfor skal du passe på

Læs også: Nu er spritnyt 3,5-procentlån på vej i spil til boligejerne: »Det er ret vildt«