Henter kommentarer

| Opdateret

Peger på undervurderet aktie: 'Der er stor upside'

Her ses en anden af Aroundtowns ejendomme, Frankfurt Büro Center (FBC), som er en 40-etagers høj skyskraber i Westend-Süd-distriktet i Frankfurt. Bygningen er 142 meter høj.
Her ses en anden af Aroundtowns ejendomme, Frankfurt Büro Center (FBC), som er en 40-etagers høj skyskraber i Westend-Süd-distriktet i Frankfurt. Bygningen er 142 meter høj. Foto: Aroundtown
Vis mere

Aroundtown. Navnet siger dig måske ikke noget, men der er tale om et af Europas største kontor-ejendomsselskaber.

Hovedparten af selskabets ejendomme finder man centralt i flere af Tysklands største byer, og det er ifølge porteføljeforvalter Thorleif Jackson et af ‘Europas hurtigst voksende ejendomsselskaber'. Han står i spidsen for Investeringsselskabet Jackson Familieinvest, hvor man investerer i branchevindere, og han mener, at der gemmer sig et stort potentiale i aktien.

Aroundtown-aktien er i hans øjne en af de mest undervurderede europæiske ejendomsaktier af de 32 ejendoms-aktier med en omsætning på over en milliard kroner, som han har vurderet.

Strategien er  simpel. Det luxembourgske selskab køber centralt beliggende ejendomme billigt, udvikler dem, så de kan bruges til hoteller eller kontorudlejning, hvorefter de lejes ud.

Aroundtown blev børsnoteret i 2015, og Thorleif Jackson fremhæver blandt andet, at omsætningen siden da er vokset fra 125 mio. euro i 2015 til 895 mio. euro i 2019.

Ifølge selskabet består næsten halvdelen af dets portefølje af kontorudlejning (47 pct.), mens hotel-forretningen udgør 24 pct. af porteføljen - boliger og butikker udgør henholdsvis 12 og 10 pct. Selskabet opererer primært i Tyskland, men har også kontorejendomme i Holland og hoteller i Storbritannien og Luxembourg.

»Det er en god all-around-aktie inden for ejendomsselskaber. Der er selvfølgelig noget risiko forbundet med kontorudlejning, men selskabet har en god vækststrategi, og aktien er billigere end mange af konkurrenterne,« udtaler Thorleif Jackson.

Hvordan kommer nedlukningen på grund af coronavirus til at påvirke Aroundtown?

»Jeg tror ikke, at nedlukningen kommer til at påvirke Aroundtowns omsætning og indtjening ret meget. Det kan godt være, at de kommer til at give nogle rabatter til deres lejere, men det er nok bare i disse måneder. Jeg tror, at tingene vil normalisere sig inden udgangen af året, og så vil alle afskrive 2020 som et halvsløjt år,« udtaler Thorleif Jackson og tilføjer:

Læs også: Privatinvestor om ny nedtur: Det her skal du passe på

»Aroundtown får ikke underskud, men kan måske miste 5-10 pct. af omsætningen. De vil stadig have et stort overskud, og så vil man se frem mod 2021, hvor kursen burde rette sig mod det gamle niveau på 8-9 euro. Der er ret stor upside, synes jeg. «

Aktiekursen er blevet sønderbombet, efter coronavirussen har ramt markedet, hvilket da også fik Thorleif Jackson til at gå ind i aktien. Til sammenligning er aktiekursen faldet 45 pct. fra toppen i januar 2020.

Indre værdi pr. aktie er mindst 7,83 euro og nok snarere 8,7 euro, hvis man bruger branchens standard for opgørelse af net assett value (NAV), forklarer han.

I øjeblikket handles aktien til ca. kurs 4,80 euro. Det svarer til 40-45% rabat i forhold til indre værdi, påpeger han.

Her ses en anden af Aroundtowns ejendomme, Frankfurt Büro Center (FBC), som er en 40-etagers høj skyskraber i Westend-Süd-distriktet i Frankfurt. Bygningen er 142 meter høj. Vis mere

Aktien har samtidig en forventet egenkapitalforrentning på niveau med eller over gennemsnittet af de 32 ejendoms-aktier, som han har undersøgt. Omvendt er prissætningen klart under gennemsnittet, mens Aroundtowns soliditet ligner de øvrige 32 selskabers soliditet, forklarer han.

Han understreger samtidig, at man ikke har tænkt sig at sælge aktien, efter den er steget til kurs 8-9 euro.

»Vi har den som langsigtet investor, fordi den giver en god eksponering mod ejendomsmarkedet, og fordi den giver et fornuftigt udbytte,« forklarer han.

Selskabets bestyrelse har indstillet til, at der betales godt 2 kr. (0,28 euro) i udbytte pr. aktie. Selskabet har en markedsværdi på 7,3 mia. euro.

Læs også: Lars Tvede advarer mod udbredt fejltrin

Læs også: Value-aktiechef: Disse aktier har vi købt