Henter kommentarer

Pensionsgigant forudser børsstorm om kort tid

Foto: Jeff McIntosh
Vis mere

Vi kan gå en børsstorm i møde i efteråret.

Sådan lyder advarslen fra Sampensions aktiechef, Philip Jagd. Ordene er en reaktion på tal fra Nationalbanken, der viser, at danskernes aktieformue ellers er steget 58 mia. kr. i juli. Det kan du læse mere om her.

Aktierne er imidertid faldet lidt tilbage, men det er ifølge aktiechefen ikke det værste.

Læs også: Ser stort potentiale i 'billig' aktie: 'Galskab ikke at købe den'

»I den seneste tid er markederne dog faldet igen. Det er nok meget fornuftigt, for vi kan meget vel gå en efterårsstorm i møde på aktiemarkederne. Med fortsat tårnhøj inflation er der ikke meget, der tyder på, at centralbankerne kan opbløde pengepolitikken foreløbig, imens risikoen for en recession specielt i Europa er tiltagende. Det er langt fra utænkeligt, at virksomhedernes indtjening kommer under tiltagende pres de kommende kvartaler, og det vil gøre det svært for aktiemarkedet at holde humøret oppe,« lyder det i en kommentar fra Philip Jagd.

Udviklingen skal ses i lyset af, at første halvdel af 2022 var »noget nær et mareridt for aktieinvestorerne.«

Læs også: Lau Svenssen om sin nye aktie: Et guldkorn

»Halvåret var det værste for aktier siden 1970, og samlet set blev der barberet over 100 mia. kr. af danskernes aktieformuer i årets første seks måneder. Men mens de fleste af os var på sommerferie, leverede markederne et opsigtsvækkende comeback i juli, som var en af de bedste måneder nogensinde i C25-indeksets historie. Det fik danskernes aktieformuer - som i høj grad udgøres af danske aktier - til at tage et imponerende hop,« lyder det fra Philip Jagd.

Det skyldtes ifølge ham, at investorerne sendte aktierne i vejret i troen på, at centralbankerne ikke ville være så aggressive i deres pengepolitiske stramninger. Hertil kommer, at virksomhederne kom bedre igennem regnskabssæsonen end ventet, forklarer aktiechefen.