Henter kommentarer

Pensionsgigant satser på ny strategi


Kraftige markedsudsving får nu pensionskæmpen Velliv til at satse på strategi, der har givet 30 pct. afkast i år.

Velliv følger en strategi, der handler ud fra kursstigninger og -fald, skriver Børsen.

Læs også: Garvet investor: Det er en gave at miste penge

»Markedet er præget af ekstrahøj usikkerhed end normalt, fordi centralbankerne ikke understøtter markedet, som de plejer. Udsvingene på markedet er store, og derfor passer den trendfølgende strategi godt,« siger porteføljeforvalter Charlotte Strunk Hansen til Børsen.

Private investorer kan ifølge avisen bruge strategien via den børsnoteret fond 'KFA Mount Lucas Index Strategy ETF'.

Læs også: Særlig investorfænomen vinder frem – det kan være konsekvensen, hvis alle gør det

Som Euroinvestor tidligere har beskrevet kæmper centralbanker over hele verden med at få bugt med inflationen. Det har fået centralbankerne til at hæve renterne for at undgå, at økonomien overopheder.

De kraftige rentestigninger har ikke desto mindre sendt aktierne ud i kraftige udsving i løbet af 2022.

Amerikanske aktier er for eksempel faldet 19 pct. siden årets begyndelse. Investorerne frygter over en bred kam, at verdens vigtigste centralbank - den amerikanske - er nødt til at tvinge USA ud i en økonomisk nedtur for at få bugt med inflationen.

Læs også: Priserne fortsætter himmelflugt

En lavere vækst i økonomien kan imidlertid sende et nyt dybt stød ind i aktiemarkedet, vurderer man hos Blackrock, der er verdens største kapitalforvalter.

Hvis selskabernes indtjening begynder at falde forringer det udsigterne for aktiemarkedet, vurderer man hos Blackrock, ifølge Marketwire.

»Vi er i tiltagende grad bekymrede for nedjusteringer af indtjeningen, og det har vi endnu ikke set noget af,« siger Nigel Bolton, investeringschef hos Blackrock Fundamental Equities, ifølge nyhedsbureauet.

»Tonen hos ledelserne er allerede begyndt at ændre sig, og vi kommer til at se en ganske substantiel reduktion for 2023,« forklarer Nigel Bolton.

Læs også: Ny forudsigelse: Krisen kan skære voldsom luns af huspriserne

Læs også: Pensionsgigant satser på ny strategi