Henter kommentarer

Populære aktier i giftigt fald - dårligste i Europa


Våbenaktier har været blandt det mest hotte emne i Europa i år.

Men tirsdag bliver aktierne sendt i dørken efter en ny melding fra storbanken Goldman Sachs. 

Således er de tre mest faldende aktier i det brede europæiske Stoxx 600-indeks våbenaktier tirsdag middag. Rheinmetall og Saab falder således med 7 pct., mens italienske Leonardo dykker med 6 pct. Kongsberg-aktien dykker med 4 pct. og Rolls Royce og Thales dykker med henholdsvis 3,3 og 3,1 pct. 

Det viser data fra Bloomberg. 

Læs også: Himmelstormere falder tilbage - derfor sker det

Finanstjenesten fremhæver, at storbanken Goldman Sachs onsdag har meldt ud, at man ser mere downside end upside risiko for sektorens værdiansætning frem mod 2025. 

Bankens analytikere mener at de store stigninger blandt våbenaktierne - som du kan læse mere om her - har været berettiget de seneste 12 måneder. Dog handler aktierne til historisk høje multipler, og det medfører en risiko, fremgår det hos Bloomberg. 

De danske privatinvestorer har været særligt glade for de to aktier Rheinmetall og Saab i marts måned. De to aktier er eksempelvis kommet ind på listen over de mest handlede aktier hos investeringsplatformen Saxo Bank. Her er især andelen af købshandler meget bemærkelsesværdig, har investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen tidligere pointeret overfor Euroinvestor.

Hele 94 pct. af handlerne i Saab var købshandler og 88 pct. i Rheinmetall.

Læs også: Trumps aktie styrtdykker - har tabt hele sin vinding

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne