Henter kommentarer

Danske Bank: Særligt mønster blandt vinderaktierne


Der er et tankevækkende mønster, når man ser på de europæiske aktier, som klarer sig bedst lige nu.

Det påpeger senior investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen. Fire af de fem bedste aktier i Stoxx600-aktieindekset er forsvarsaktier, når man ser på de aktier, der har klaret sig bedst siden aktieåret blev skudt i gang:

Her ses de fem aktier:

- Zealand Pharma
- Rheinmetall
- Kongsberg Gruppen
- Saab
- Leonardo

Danske Bank-strategen understreger, at han som sådan ikke nogen holdning til de enkelte aktier, men at Danske Bank anbefaler, at man har ekstra mange industriaktier i porteføljen lige for tiden. Det kan du læse om her. Forsvarsaktierne hører til den del af aktiemarkedet.

»Forsvarsaktier indgår i industrisektoren, som vi har på overvægt, men det er ikke derfor, at vi har sektoren på overvægt, men på grund af dens eksponering mod cykliske aktier, som har det godt, når økonomierne bedres,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.

»Jeg håber ikke, at de (forsvarsaktierne, red.) fortsætte med at stige, da jeg i bund og grund håber på, at vi ikke får brug for mere forsvar, men jeg tror desværre, at pilen peger i retning af øget investeringer i vores forsvar,« tilføjer Lars Skovgaard Andersen.

Han bemærker, at Rheinmetall-aktien er den næstmest handlede, udenlandske aktie blandt Danske Banks kunder. Den er kun overgået af computerchip-mastodonten Nvidia-aktien.

Danske Bank har dog et klart råd til investorer: Uanset om forsvaret er noget, som vi kommer til at bruge penge på i fremtiden, så skal du som investor huske, at der også kan opstå hypes og bobler også inden for denne trend. Derfor gælder det om at have styr på sin risiko.