Renterne har i løbet af den seneste tid bevæget sig opad, og det vil de fortsætte med, lyder det fra Jens Larsson, porteføljeforvalter og partner i hedgefonden St. Petri Capital, som Børsen har talt med.
»Det er drømmeri at tro, at alting kan blive som før. Renten er prisen på drømmene i aktiemarkedet, så når renten stiger – og det tror jeg, at den bliver ved med i et stykke tid – så falder vækstaktierne,« siger han til avisen.
Det er grunden til, at han selv tilbage i november omrokerede sin portefølje ved at flytte penge fra dyrt prissatte vækstaktier mod flere billige aktier.
Han har blandt andet købt den østrigske aktie Lenzing, der fremstiller miljøvenlige tekstiler af papir og italienske Danieli, der arbejder med genanvendelse af affaldsprodukter fra stålproduktion.
Læs også: Danskernes friværdi slår rekord: Her er den højest
Læs også: Cille er 22 år og investor: Disse aktier har jeg i kikkerten
