De to store vækstmotorer i Europa - Frankrig og Tyskland - viser tegn på fremgang.

Det viser friske PMI-tal fra datavirksomheden S&P Global, hvor man har spurgt indkøbscheferne, hvordan de ser på økonomien.

I Tyskland lander tallet på 51,2, hvilket er markant over markedets forventning, der lød på 49,8.

Et tal over 50 indikerer fremgang i økonomien.

I Frankrig lander tallet på 49,6, hvilket også er over de 47,8, der var ventet.

Der er dog en slagside ved de nye tal, lyder det fra chefstrateg Frederik Romedahl Poulsen fra Velliv.

Tallene er nemlig indsamlet, før konflikt mellem Iran og USA eskalerede på ny.

»Det der derfor mit bud, at vi ligesom i juni godt kan ende med at se en relativt stor nedrevidering, når de endelige tal for juli lander om et par uger. Disse vil blive indsamlet senere på måneden og bære præg af, at Brent-olien igen nærmer sig de 100 dollar pr. tønde,« skriver strategen.

Læs også: Teslas kæmpe-krak matcher DSV's rædselsdag: Økonom udpeger 5 grunde til Teslas vanvittige nedtur

Læs også: Investor Philip Gunst har puttet alle æggene i en kurv. Én ting skal lykkes for, at aktien kan femdoble

Millionærklubben

Der er nok at få grå hår i hovedet af, hvis man er aktieinvestor for tiden, men hvor bekymret bør du være? Millionærklubben ser på den underliggende stemning og debatterer, hvilke segmenter der kan have medvind i både gode og dårlige tider. Panelet består af chefanalytier Lau Svenssen og investor Steen Jakobsen. Vært: Bodil Johanne Gantzel