De private investorer går i stort omfang modsat og køber stadig op i vækstaktier, mens de professionelle for tiden trækker deres penge ud af samme.
Det skriver The Wall Street Journal.
Mens de garvede professionelle investorer positionerer mod den tiltagende inflation og udsigten til højere renter, der traditionelt ikke er godt for vækstaktier, så har de private i november, ifølge Vanda Research fortrinsvist købt op i aktienavne som Advance Micro Devices (AMD), Nvidia og Apple.
Læs også: Lau Svenssen: Bavarian og Genmab kan vinde på kæmpe ændring i amerikansk partnerskab
Vækstaktier vokser normalt hurtigere end gennemsnittet, og derfor er de mere følsomme over for stigende renter, når markedet prissætter aktier, fordi en større del af pengestrømmen ligger ude i fremtiden og derfor med højere renter skal tilbagediskonteres med større rabat.
Samtidig har vækstaktier oftere er større behov for at låne, og derfor er lavere markedsrenter en øget fordel for dem.
Læs også: Sydbank om C25-aktie: Selv guld kan købes for dyrt
De private investorers 18 foretrukne aktier handles imidlertid til en værdi svarende til 13 gange de seneste 12 måneders omsætning, mens alle selskaberne i S&P 500 i snit handles til tre gange omsætningen, ifølge Dow Jones Markets data. Et indikation på, at private foretrækker vækstaktier over den gennemsnitlige amerikanske aktie.
Og mens inflationen i USA i oktober ramte 6,2 pct., det højeste i tre årtier, så trak de institutionelle investorer ifølge EFPR, skriver The Wall Street Journal, i starten af november 2 mia. dollar ud af investeringsfonde med fokus på teknologi. Det er den største reduktion siden januar 2019. I stedet har de professionelle sendt flere penge ind i sundhed, forsyning og cyklisk forbrug, defensive sektorer, som normalt klarer sig bedre, når risikoen i markedet tager til.
Læs også: Nordea-strateg: Disse tech-aktier ville jeg satse på
En rundspørge gennemført af Bank of America Global Research peger dog på, at 61 pct. af porteføljeforvalterne stadig anser inflationspresset som "forbigående" efter genåbningen af økonomien, ligesom den amerikanske centralbank også vedholdende har slået fast.
Indtil videre har de private dog haft mest ret. AMD og Nvidia er begge i plus med 28 pct. i november, mens Apple er steget godt 8 pct. I samme periode er S&P 500 gået op med 2,1 pct.
Læs også: Aktiechef advarer: Disse aktier er rigtig farlige lige nu - der lurer et blodbad
.\˙ MarketWire