Henter kommentarer

Privatøkonom: Derfor er aktiesparekontoen attraktiv


Danskernes investeringslyst er steget det seneste år, og det har også afspejlet sig i antal danskere, der har oprettet en aktiesparekonto.

I 2020 oprettede godt og vel 80.000 danske en aktiesparekonto, hvilket er en stigning på 170 pct., viser nye tal fra Finans Danmark.

Det er en god nyhed, i hvert fald hvis man spørger Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i Nykredit Wealth Mangement, da aktiesparekontoen er attraktiv for langt størstedelen.

»Det er en meget glædelig udvikling, fordi alle danskere over 18 år, har stor gavn af opsparingskontoen. Kun børn og unge kan med fordel udnytte andre opsparingsformer først, og vente med aktiesparekontoen, til de tjener mere end personfradraget,« skriver hun i en kommentar.

Der er især fire fordele ved aktiesparekontoen, fremhæver Camilla Schjølin Poulsen:

  • Lav afkastskat på 17 pct. I fri opsparing ligger afkastskatten typisk på 27 pct. eller 42 pct.
  • Stor fleksibilitet – pengene kan hæves, når man ønsker det.
  • Ingen modregning i sociale ydelser – som for eksempel SU, førtidspension, efterløn og folkepension.
  • Lagerskat. Al skat afregnes automatisk løbende, så man ikke skubber en snebold af skat foran sig.

Aktiesparekontoen blev indført tilbage i år 2019. Fra Folketingets side var målet at understøtte en større aktiekultur i Danmark. I dag har 130.000 danskere en aktiesparekonto.

Læs også: Hvad er en aktiesparekonto?

Læs også: Noget har ændret sig på aktiemarkedet – storbank med ny forudsigelse