Russiske rubler er mandag styrket til sit stærkeste niveau over for dollar siden 2015.

Mandag først på eftermiddagen skal der 55,42 rubler til en dollar mod 56,88 rubler fredag eftermiddag.

En stærk valuta bekymrer den russiske centralbank, Bank of Russia, da det blandt andet kan underminere landets konkurrenceevne.

Læs også: Handelsbanken: Denne sektor tror vi mindre på

Den russiske centralbank er ellers gået modsat både den amerikanske og den europæiske centralbank og har sat renten ned for at holde hånden under en økonomi, der er ramt af de internationale sanktioner over invasionen af Ukraine.

Den 28. februar lød den toneangivende russiske rente på 20 pct. - og efter flere rentenedsættelser er den nu på 9,5 pct.

Den russiske vicepremierminister, Andrej Belousov, siger, at en økonomisk vækst kræver en "optimal" kurs på 70-80 rubler per dollar. Men økonomer påpeger, at de russiske myndigheder ikke har nogen effektive midler til at påvirke den russiske valuta, skriver Bloomberg News.

Siden den russiske invasion af Ukraine har rublen været på noget af en deroute. Krigen udløste i første omgang en nedtur og svækkede valutaen til 138,93 rubler per dollar den 7. marts, hvor USA og Europa forsøgte at isolere landet fra det internationale finansielle system.

Modsvaret var at kræve betaling i rubler af for eksempelvis gas, hvilket fik valutaen til at vende rundt.

Læs også: Kendt tech-investor: Nogle aktier ligner en historisk købsmulighed

Læs også: Nordea: Det bemærkelsesværdige er ikke aktierne

.\˙ MarketWire