Henter kommentarer

Kendt tech-investor: Nogle aktier ligner en historisk købsmulighed

Foto: Gyorgy Varga
Vis mere

»Det er først om fem-ti år, at vi ved, om aktierne var for dyre.«

Sådan lyder det fra den kendte tech-investor Mads Christiansen i Millionærklubben mandag. Han taler om den massive nedtur, som en lang række tech-aktier er blevet sendt ud i.

Det toneangivende Nasdaq-indeks, der er proppet med rentefølsomme vækstaktier, er faldet 31 pct. i 2022. Til sammenligning er det brede S&P500-aktieindeks faldet 22 pct.

Læs også: Chefstrateg: Derfor vil aktierne måske ikke falde meget mere

Han har som fondschef for kapitalforvalteren NewDeal Invest satset hårdt på teknologiselskaber, som han mener kan disrupte deres respektive dele af markedet. Han har været voldsomt udfordret i et marked, hvor investorerne er flygtet ud af en lang række tech-aktier. Den senest opgjorte indre værdi af hans fond er da også 35 kr. – den indre værdi lød på 100 ved fondens lancering.

Mads Christiansen har på nært hold oplevet de giftige kursfald i en del af aktiemarkedet, der i flere år ellers har oplevet en rødglødende optur på grund af lave renter og masser af likviditet.

Læs også: Ekspert efter massiv tech-nedtur: Langsigtede investorer kan købe guld billigt

»Virksomhederne er de samme. De er bare prissat til en tredjedel nu. Mange af de virksomheder, vi har i porteføljen, er nede med 80-90 pct., selvom de er vokset 35 pct. i gennemsnit, siden vi startede fonden. En del af dem kommer til at blive rigtig fantastiske virksomheder, fordi verden bliver digitaliseret,« udtaler han i podcasten.

Nu mener Mads Christiansen at kunne spotte spirende, forsigtig optimisme i markedet. Hvis der ikke kommer flere dårlige nyheder, kan vi godt opleve en kortvarig bund i markedet, mener han. Det betyder for ham at se  også, at nogle aktier ligner et godt køb nu.

Læs også: Lars Tvede: Her ser jeg mulighed for gevinst

»Der er nogle virksomheder, som godt kunne minde om et køb af Amazon-aktien i 2002, fordi de er solgt så langt ned.,« udtaler Mads Christiansen.

Den amerikanske ehandelsmastodont var et af de selskaber, der blev kastet ud i et børsmæssigt kollapse, da it-boblen sprang i år 2001. I april 2001 kunne du få aktier i Amazon for helt ned til en halv dollar, altså for mindre end 10 kr.

»Jeg tror, at man skal købe små portioner i flere virksomheder, end man ellers ville, fordi flere af dem kommer til at lave en Amazon.,« udtaler fondschefen.

Han understreger, at der vil være selskaber, hvor markedet får ret i, at de er tvunget til at udstede nye aktier til for lave aktiekurser, og at det vil blive et problem for nogle af dem. Mads Christiansen holder dog fast i, at markedet har været for hårdhændet over for flere af de tech-selskaber, som han satser på.

Læs også: 13 mulige aktieguldfugle: Ekspert spår dette bliver gigantisk i fremtiden

Læs også: Dansk pensionsgigant med dyster forudsigelse: Det vil der ske nu