Snap indikeres 6,8 pct. lavere i 9,33 dollar, efter rygter om at det sociale medie vil skære medarbejderantallet med cirka 20 pct. af de næsten 6500 medarbejdere.

Det skriver Verge ifølge Bloomberg News.

Læs også: C25-aktie får sænket kursmål - 'forbrugerne forventes at blive hårdt ramt'

Jobnedskæringerne begynder onsdag med holdet, der arbejder på Minis, små applikationer lavet af tredjeparter, som kører i Snapchat-appen, der er mest berørt, skriver Verge.

Zenly, virksomheden Snap købte i 2017 til social mapping, vil også blive påvirket af reduktionen af arbejdsstyrken.

Læs også: Der er 'glædelige nyheder' om EU's gaslagre

Efterfølgende har finanshuset Citigroups analytiker Ron Josey sænket sin anbefaling af aktien til "neutral" fra "køb" med henvisning til fortsat indtjeningsmodvind og udførelsesrisiko.

Separat har mediet Adage også rapporteret, at to af Snaps chefer skifter til Netflix for at hjælpe med at drive streamningselskabets globale reklameforretning.

Det kommer som en overraskelse for Ron Josey, der vurderer, at det kan forlænge Snaps udfordringer med annoncevækst og øge udførelsesrisikoen, da det sociale medie er i gang med at lave forbedrede måleværktøjer, øge kundebasen og gøre reklameforretningen bedre.

Læs også: PFA leverer største millionunderskud i 15 år

Læs også: Lau Svenssen: Aktiemarkedet og signalerne fra Jackson Hole

.\˙ MarketWire