Verdens største musikstreamingtjeneste, Spotify, kan være på vej med flere nye funktioner.

Det siger rygter viderebragt af flere amerikanske medier, herunder Mashable og The Verge.

Det forlyder, at selskabet planlægger at lancere et abonnement, der blandt andet giver mulighed for at lytte til musik i højere lydkvalitet; såkaldt lossless kvalitet.

Angiveligt vil det hedde 'Supremium' og 140 kroner eller 20 dollar om måneden.

Læs også: Formueekspert: 'En stærk økonomi er noget, du skal arbejde for' - her er hendes 3 bedste råd

Rygterne begyndte at svirre, da en bruger på Reddit gennemgik koden i Spotify-appen og efterfølgende delte oplysninger om det, der tegner til at blive en betydelig opgradering af den populære musiktjeneste.

Foruden bedre lydkvalitet vil det påståede nye abonnement angiveligt også åbne muligheden for at lytte til lydbøger imellem 20 og 30 timer. Derudover vil det give udvidede muligheder for at lave egne brugerdefinerede playlister baseret på blandt andet tempo, stemning, aktivitet og genre, lyder det.

Det er dog den forbedrede lydkvalitet, der er vigtigst, hvis man spørger Stan Schroeder, redaktør på mediet Mashable med særlig fokus på teknologi.

»Spotifys største konkurrenter, herunder Tidal, Apple Music og Amazon Music Unlimited, tilbyder det allerede,« skriver han og påpeger samtidig, at Spotify allerede har lovet funktionen for flere år siden, for derefter at være tavse om emnet.

Læs også: Jyske Bank-aktien er mere end tidoblet i værdi under Anders Dam

Spotify skrev for hele seks år siden, at selskabet var ved at teste lossless-lydformatet og planlagde at lancere tjenesten under navnet 'Spotify HI-FI'.

Tech-iværksætteren Messina siger, at det er uklart, hvornår det påståede abonnement lanceres. Der er dog indikationer på, at det kan komme i slutningen af 2023, lyder det – det vil sige meget snart.

»Lad os håbe, at det gør det,« skriver Stan Schroeder i Mashable.

»Lossless lyd i Spotify har være længe ventet.«

Spotify har indtil videre ikke udtalt sig om rygterne. Mashable har indtil videre uden held forsøgt at få en kommentar fra streaminggiganten.

En liste over de påståede nye funktioner samt det påståede nye logo kan ses her.

Læs også: Markedsanalytiker: Ølpriserne stiger hurtigere end råvarepriserne

Læs også: Porteføljeforvalter uenig med erhvervsmand: Det ville jeg aldrig nogensinde gøre