
Coronapandemien har fået aflyst adskillelige sportsbegivenheder i år, men alligevel har verdens 50 bedste atleter fået rekordhøje lønninger.
Det skriver Forbes, der står bag en liste over de højst betalte atleter i 2021.
Helt i top, et godt stykke fra den næstbedst betalte, finder man den 33-årige amerikanske MMA-kæmper Conor McGregor. Hans løn i år lyder på ikke mindre end 180 mio. dollar, hvilket svarer til cirka 1,1 mia. danske kr.
Det er mere end markedsværdien i Parken Sport & Entertaiment, der mandag eftermiddag lyder på 831 mio. kr., eller næsten det samme som det danske biotekselskab Orphazyme er værd.
Tilsammen får de ti højst betalte sportsstjerner omkring 1 mia. dollar i løn. Det svarer til næsten 6,3 mia. danske kr. og er det samme som markedsværdien i det danske rederi Norden.
- Conor McGregor – 180 mio. dollar
- Fodboldspiller Lionel Messi – 130 mio. dollar
- Fodboldspiller Cristiano Ronaldo – 120 mio. dollar
- Amerikansk fodboldspiller Dak Prescott – 107,5 mio. dollar
- Basketballspiller LeBron James – 96,5 mio. dollar
- Fodboldspiller Neymar – 95 mio. dollar
- Tennisspiller Roger Federer – 90 mio. dollar
- Formel 1-kører Lewis Hamilton – 82 mio. dollar
- Amerikansk fodboldspiller Tom Brady – 76 mio. dollar
Læs også: Lau Svenssen har købt norsk grøn aktie
Læs også: Sådan scorer du kassen: 10 tricks til lønsamtalen