Investorerne har sendt aktien i den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk ned gennem det seneste år. Mere præcist er aktien faldet 34 pct. på et år, men trods alt steget knap 10 pct. den seneste måned.

Men hvor skal aktien så hen de næste 12 måneder ifølge analytikerne? Det har Euroinvestor undersøgt

Ifølge data fra Bloomberg har 37 analytikere for nylig haft aktien under luppen. Af dem har 11 analytikere en købsanbefaling, 23 en hold-anbefaling og tre har en sælg-anbefaling.

En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Novo-aktien, skal du ifølge analytikerne beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen er på vej hen herfra.

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså det niveau, de i gennemsnit vurderer, at aktien vil nå inden for de næste 12 måneder, forventer de, at Novo-aktien kan stige til 307,8 kr. fra det nuværende niveau på 289 kr.

Læs også: Termokrus udløser boykotstorm mod kaffegigant - topchef lægger sig fladt ned

I alt indikerer det et kurspotentiale på 6,5 pct.

Blandt de, der er mest positive over for Novo-aktien, finder man Rothschild & Co Redburn, der med en købsanbefaling vurderer, at medicinalaktien kan ramme 444 kr. Her følger SEB Bank og AlphaValue/Baader Europe med købsanbefalinger og et kursmål på henholdsvis 440 kr. og 435 kr.

I den anden ende af skalaen finder man Bernstein og Intron Health, som begge har sælg-anbefalinger og det samme kursmål på 200 kr.

Derefter følger BMO Capital Markets og Morgan Stanley med hold-anbefalinger. Her vurderes det, at aktien vil ende på henholdsvis 228,3 kr. og 250 kr.

Hvis du gerne vil lære Novo Nordisk bedre at kende, kan du dykke ned i Hanne Sindbæks nye bog 'Novo Nordisk kort fortalt'.

Bogen, der lige er udkommet, er Hanne Sindsbæks tredje bog om Novo Nordisk og folkene bag selskabet.

Læs også: Vild plan fra GameStop: Topchef vil have krigskasse til opkøb

Læsere vil opleve, at den rummer mange af de samme gode elementer, som man også finder i hendes store bog 'De Renfærdige: Fortællingen om Novo Nordisk' fra 2019 samt bogen 'August og Marie: Dansk videnskabs glemte stjerner' fra 2022.

Hendes nye bog tager læseren helt tilbage til begyndelsen. Vi stifter bekendtskab med pionererne bag virksomheden, og hvem der tog stafetten videre. Undervejs udfoldes de mest spektakulære øjeblikke i Novo Nordisks historie: de banebrydende opdagelser, de dybeste kriser, de mest opsigtsvækkende skandaler og de fejlslagne satsninger.

Hun zoomer også ind på Novo Nordisk Fonden – i dag verdens rigeste – og dens enorme betydning for forskning, samfund og virksomhedens udvikling.

Bogen forklarer på forståelig vis det store gennembrud med GLP-1-midler som Ozempic og Wegovy, der har sendt Novo Nordisk op blandt verdens mest værdifulde selskaber.

Bogen kommer også omkring nogle af de dramatiske begivenheder i 2025, hvor interne rystelser endte med at koste topchefen Lars Fruergaard Jørgensen jobbet.

Læs også: Cheføkonom advarer: ECB vil begå "en stor fejl" ved at hæve renten

Læs også: Chefstrateg: Dette kan løfte aktierne til nye rekordhøjder

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann