På blot et år er den amerikanske Roblox-aktie faldet med over 71 pct. og bare den seneste måned lyder faldet på over 36 pct.

Roblox står bag en af verdens største spilplatforme for unge, hvor brugerne både kan udvikle og udgive deres egne spil samt spille spil, som andre har skabt på platformen.

Spørgsmålet er, om det er nu, man som investor skal slå til for at hente en kursgevinst, eller holde fingeren fra handelsknappen.

Kigger man på, hvad de professionelle analytikere på Wall Street mener, så tyder det på, at der er en vis usikkerhed over for aktiens fremtid.

Der er ifølge Bloomberg 36 analytikere, der har dækning af Roblox-aktien.

Af de 36 analytikere har 19 en købsanbefaling. 15 analytikere har en hold-anbefaling, mens to analytikere har en sælg-anbefaling.

Læs også: Økonom om Novo: Aktien kan falde om få dage

En købsanbefaling betyder, at analytikerne vurderer, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de altså, at aktien stige med knap 47 pct.

De vurderer, at Roblox-aktien kan bevæge sig op mod 52,2 dollar, hvor kursen nu ligger på 35,6 dollar.

Den, der er mest positiv over for Roblox-aktien, er Huatai Research, der har en købsanbefaling og et kursmål på 166,9 dollar. De næste på listen er CITIC Securities og Arete Research, som også begge har købsanbefalinger og kursmål på henholdsvis 105 dollar og 95 dollar.

I den anden ende af skalaen finder man Benchmark Co og BTIG med de eneste to sælg-anbefalinger. Her lyder kursmålet på henholdsvis 33 dollar og 30 dollar.

Læs også: Ekspert advarer danskerne: Forbered jer på større stigninger og dybere dyk i danske aktier

Læs også: Sådan ville storbank handle techkæmper efter regnskab