Henter kommentarer

Saxo Bank: 3 ting, du skal holde øje med i dag


Især disse tre forhold er værd at holde øje med tirsdag.

Det er vurderingen fra Saxo Banks investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen tirsdag morgen.

1) Fremtiden for den amerikanske pengepolitik
Dagens helt store begivenhed bliver når Jerome Powell, formanden for den amerikanske centralbank, Fed, taler i kongressen i Washington. Her vil Powell adressere inflation, renteniveauet og ikke mindst hvordan han mener, at centralbanken kan opnå sit beskrevne mål om en amerikansk inflation på 2 pct. årligt – et niveau, vi ligger noget over lige pt. Han skal på talerstolen både tirsdag og onsdag, men jeg forventer at efter dagens tale, som finder sted klokken 16 dansk tid, så har vi en god indikation på, om den næste rentestigning den 22. marts bliver på 0,25 pct. eller om vi skal helt op på 0,50 pct.

Læs også: Børshus ser 10-15 pct. aktiefest forude

2) Gaspriser kan få betydning for bredere økonomi
Udover Powells tale, så kommer jeg til at følge de europæiske gaspriser tæt, da vi har set nogle fald, der kan have betydning for den bredere europæiske økonomi. Forsætter gasen med at falde i pris kan det nemlig have positiv indflydelse på europæisk inflation og i sidste ende renterne. Mere specifikt holder vi et vågent øje med den hollandske TTF gas. Prisen har inden for den seneste uge været under 43 euro per MWh, hvilket er den laveste pris i nyere tid. Det sker på baggrund af, at mængden af flydende naturgas fra USA er steget, og at vi nærmer os forårsmånederne, hvor det burde blive lunere og dermed sænke behovet for gas til opvarmning til trods for den relativt hårde kulde vi oplever i disse dage.

Læs også: 3 drømmeaktier: 'Det er nok den ultimative ønskeaktie'

3) Kan fortælle om beskyttelse mod hackerangreb
På regnskabsfronten holder vi øje med cybersikkerhedsvirksomheden Crowdstrike, som kommer med regnskab efter den amerikanske børs er lukket i aften. Deres regnskab vil kunne give en indikation af, hvorvidt virksomheder generelt bruger flere penge på at sikre sig mod hackerangreb. Forventningerne fra Crowdstrike vil også vise, om der fortsat forventes udfordringer med cyberangreb i takt med, at geopolitiske udfordringer gør verden mere fragmenteret og deglobaliseret.

Læs også: Lau Svenssen: 'De bliver en af vinderne'

Læs også: Se listen: Disse 10 danske aktier har banken en køb-anbefaling på