Henter kommentarer

| Opdateret

Saxo Bank: Sørg for at have aktier som disse


Investorer bør overveje, om porteføljen er rustet til stigende inflation og stigende renter.

Sådan lyder rådet fra Saxo Banks aktiestrateg, Peter Garnry, i Millionærklubben tirsdag. Han peger på, at aktierne verden over har taget et dyk på grund af stigende renter. Det rammer især vækstaktierne - tænk teknologiaktier og grønne aktier.

Investorer kan derfor med fordel have råvare-, finans og energiktier samt 'megacaps' i porteføljen, forklarer han med henvisning til de 40-50 største selskaber målt på markedsværdi. Megacaps-selskaber dækker over børsgiganter som Apple, Microsoft, Nestle, Disney samt LVMH. Du kan verdens største børsnoterede selskaber her.

Læs også: Nordnet: Danske aktier er raslet ned - er det tid til at købe op?

»Når vi har inflation i samfundet, rammer det ikke alle lige, og megacaps er kendetegnet ved, at de typisk har en global markedsposition og en høj markedsandel. Det giver dem en stærkere forhandlingsposition, så de kan overføre stigende omkostninger til kunderne og på den måde opretholde deres marginer,« forklarer Peter Garnry i podcasten.

Han understreger, at investorer stadig bør have vækstaktier i porteføljen, men at det gælder om at have den rette balance imellem de enkelte positioner.

»Du skal have noget ind i porteføljen, som kan fungere som modvægt til teknologiaktierne,« tilføjer han.

Forklaringen er, at stigende renter gør selskabernes pengestrømme ude i fremtiden mindre værd målt i nutidskroner. Det relativt rammer vækstaktierne hårdere end eksempelvis value-aktierne.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: C25-aktie er raslet ned – strateger tror ikke, at faldet er overstået

Læs også: Milliardforvalter om opsigtsvækkende udvikling: Investorerne behandler dansk aktie helt forkert lige nu