Henter kommentarer

25 aktier med kurspotentiale - strateg forudser massiv vækst i it-sikkerhed


Der er god grund til at se nærmere på selskaber, der er eksponeret mod internetsikkerhed.

Det mener Saxo Bank, der har set nærmere på de 25 største selskaber, der har specialiseret sig i at beskytte virksomheder og brugere mod hackere, virus og andet, der kan give dig it-problemer.

»De fleste industrier med høj vækst har en høj følsomhed over for de økonomiske udsigter, men cybersikkerhedsindustrien bliver en nødvendighed for virksomheder og regeringer over hele verden,« forklarer aktiestrategen Peter Garnry i et analysenotat og fortsætter:

»Industrien er stadig lille og vil sandsynligvis se to-cifrede vækstrater de næste årtier i takt med, at digitaliseringen fortsætter og vi ser en stigning i Internet of Things.«

Læs også: Opsigtsvækkende dansk aktieraket: 'Det er gået under radaren, hvor god den har været'

Internet of Things dækker over det, at hverdagens elektroniske apparater kobles på internettet og kan kommunikere med hinanden. Aktiestrategen påpeger samtidig, at det er et område, der har nydt endnu større opmærksomhed, efter et hackerangreb ramte virksomheden Colonial Pipeline i begyndelsen af maj 2021.

»Branchen er vokset betydeligt det sidste år og har leveret et stærkt afkast til aktionærerne i løbet af de sidste fem år. Det bedste ved internetsikkerhedsindustrien er dog, at den har defensive egenskaber kombineret med vækstudsigter, der er højere end det almindelige marked,« forklarer Peter Garnry.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Nedenfor kan du se Saxo Banks liste over de største internetsikkerhedsselskaberne, der er rangeret efter markedsværdi med det største selskab øverst:

- Crowdstrike

- Fortinet

- Okta

- Palo Alto Networks

- Cloudflare

- Zscaler

- VeriSign

- Splunk

- Check Point Software Technologies

- NortonLifeLock

- McAfee Corp

- F5 Networks

- Proofpoint

- Trend Micro

- Avast PLC

- Varonis Systems

- CyberArk Software Ltd

- Rapid7 Inc

- SolarWinds Corp

- Sailpoint Technologies Holdings

- FireEye Inc

- Tenable Holdings Inc

- Venustech Group Inc

- Qualys

- CommVault Systems Inc

Intersikkerhedsindustrien forventes ifølge Saxo Bank at vokse med 11 pct. om året frem mod 2028. Dette kan imidlertid vise sig at være for lavt et skøn på grund af den øgede trussel fra cyberangreb, mener Petern Garnry.

»Med stigningen i ​​Internet of Things, som vi i maj beskrev som den næste vækstcyklus for halvlederindustrien, bliver flere ting tilkoblet og forbundet, hvilket skaber endnu større efterspørgsel efter cybersikkerhed,« tilføjer han.

Han påpeger imidlertid, at mange af cyber security-aktierne er aggressivt prisfastsat, hvilket gør aktierne sårbare og volatile i forbindelse med selskabernes regnskaber. Prissætningen gør desuden, at aktierne kan blive ramt af højere renter, bemærker aktiestrategen.

Industrien har i øjeblikket en markedsstørrelse på cirka 167 mia. dollar, skriver Saxo Bank.

Læs også: Sydbank advarer: Disse aktier kan let blive ramt af aktiedyk

Læs også: Siden Anden Verdenskrig har A.P. Møller døjet med én ting - nu spekulerer topanalytikere i stor ændring