Vestas-aktien gemmer på et kurspotentiale.
Sådan lyder vurderingen fra Sydbank i en ny analyse. Den danske vindmølleaktie Vestas har ellers haft en hård medfart i 2021. Siden kurstoppen 7. januar er aktien faldet mere end 20 pct. Nedturen skyldes fem ting, har bankens aktieanalysechef Jacob Pedersen tidligere forklaret.
Han holder imidlertid fast i sin købsanbefaling af Vestas-aktien. Det er der flere grunde til.
»Færre overleverede vindmøller på grund af COVID-19-forstyrrelser sænker omsætning og indtjening i kvartalet. Signalerne om bedre underliggende indtjening, prisstigninger på ordreindgangen og den fastholdte prognose indikerer dog, at udfordringerne er håndterbare og forbigående,« lyder det i analysenotatet.
Læs også: Investorer har tabt over 200 milliarder på Ørsted – nedturen fortsætter mener storbank
»Vestas er med afstand i det stærkeste selskab inden for landvindmøller, hvilket ses eksempelvis indtjeningsmæssigt,« uddyber Jacob Pedersen over for Euroinvestor og fortsætter:
»Du får ikke et bedre fundament til at skabe succes inden for havvind, når man er så stærk inden for landvind som Vestas. De er på mange måder best in class i den her industri,« udtaler Jacob Pedersen.
Han henviser til, at den danske vindmølleproducent er helt fremme i feltet inden for landvindmøller. På havet er det imidlertid en anden snak, for her møder den danske virksomhed benhård konkurrence fra Siemens Gamesa og General Electric. Det er også i det lys, at man skal ses Vestas' udmelding om en ny stor havvindmølle i februar i år.
Læs også: Vestas-aktien kastet ud i nyt dyk – 5 ting forklarer det
»Vestas-aktien afspejler ikke en fuldbyrdet succes inden for havvind og en tilbagevenden til tocifrede overskudsgrader. Der er masse værdi i Vestas endnu, men det er ikke sikkert, at den værdi bliver forløst i en opadgående linje. Jeg har dog en forventning om, at blandt andet en bedre ordreindgang, signaler om bedre rentabilitet og ordre inden for havvind kan sende aktien op,« udtaler Jacob Pedersen.
Jacob Pedersen påpeger dog, at vindmøllegigantens indtjeningsniveau betyder, at Vestas-aktien i øjeblikket bestemt ikke er billig.
»Vestas-investorerne må forberede sig på, at vejen frem ikke bliver snorlige. En fuldbyrdet succes på havvindsiden og en tilbagevenden til tocifrede overskudsgrader er dog slet ikke afspejlet i aktiekursen her og nu,« understreger han.
Det fremgår af Sydbanks hjemmeside, at man har en købsanbefaling på Vestas.
Læs også: Investeringsøkonom: Er dette forklaringen på Vestas og Ørsted-nedtur?
Læs også: Vestas-aktien er splittet til fem: Derfor sker det

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner