Den danske vindmølleproducent Vestas er torsdag kastet ud i et nyt dyk.
Vestas-aktien er nede med cirka 4 procent Dermed fortsætter den danske vindaktie med at falde på børsen. Nedturen begyndte siden den danske vindmølleproducent toppede tidligere i år, da aktien blev handlet op i kurs 312 kroner Udviklingen svarer til et fald på næsten 24 procent siden kurstoppende 7. januar.
Fem forskellige ting har bidraget til nedturen, vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.
Læs også: Vestas-aktien er splittet til fem: Derfor sker det
For det første var 2020 en børsfest for Vestas-aktionærer, der kunne se deres vindaktier blive fordoblet. »Den kurseksplosion som Vestas havde i 2020 er sårbar for modreaktioner,« udtaler Jacob Pedersen.
For det andet afslørede de seneste regnskabstal en indtjeningsfremgang, der ikke kunne følge med aktiekursen, vurderer han. Han fremhæver, at virksomheden også fremviste en svag ordreindgangen i første kvartal.
»Når indtjeningen ikke eksploderer tilsvarende, er der en risiko for, at nogle investorer bliver nervøse,« uddyber Jacob Pedersen.
Læs også: Dansk pensionskæmpe: Aktierne er dyre, men markedet kan sagtens stige 20-30 pct. endnu
For det tredje er den danske vindmøllegigant blevet ramt af stigende renter. »Når en aktie er blevet så dyr, som Vestas' aktie, så kommer man også mere i modvind, når renten stiger. Renten er kravlet ret markant op i USA, og det rammer nutidsværdien af Vestas' fremsige indtjening,« forklarer aktieanalysechefen.
For det fjerde var der tidligere på året en frygt for bobler inden for bæredygtige investeringer.
»Bæredygtighedsdagsordenen er ikke blevet brudt politisk, men flere kapitalforvaltere og banker var allerede tidligt ude i år og advare om bobledannelse inden for visse dele af markedet for grønne aktier,« forklarer Jacob Pedersen.
For det femte er der tale om et Vestas, der ikke selv har båret til aktiefesten, vurderer Jacob Pedersen. Han fremhæver, at Vestas ikke har levet op til forventningerne med en svag 2021-prognose, og fremhæver igen det, som han beskriver som »en meget svag« ordreindgang i første kvartal.
Det fremgår af Sydbanks hjemmeside, at man har en købsanbefaling på Vestas. Jacob Pedersen forklarer det blandt andet med, at »Vestas med afstand er i det stærkeste selskab inden for landvindmøller.« Det kan du læse mere om i 'Ser kurspotentiale i Vestas - dette kan sende aktien op'.
Læs også: Investorer har tabt over 200 milliarder på Ørsted – nedturen fortsætter mener storbank
Læs også: Kapitalforvalter jagter aktiejuveler – 7 aktier de satser på