Henter kommentarer

Ser stort potentiale i dansk folkeaktie

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Der er så meget pessimisme indregnet i Mærsk-aktien, at den er attraktiv for langsigtede investorer, lyder det.

Det vurderer aktiestrateg, Haider Anjum og Senior Aktiestrateg, Michelle Nørgaard i et analysenotat, der er baseret på tal fra Jyske Bank. Her har man fulgt med i, hvordan fragtraterne - altså prisen for at fragte gods - er faldet 25 uger i træk.

De har derfor set nærmere på det danske rederi, der er et af verdens største. Lavere fragtrater rammer nemlig rederiernes forhandlingsmagt over for kunderne, lyder det.

Læs også: 3 billige aktier til 2023: Selskabet 'går massivt under radaren'

»På kort sigt er der sorte skyer forude på grund af den faldende økonomiske aktivitet. På lidt længere sigt har Mærsk en høj andel af volumen på kontrakt, hvilket fjerner en del af usikkerheden,« skriver strategerne i analysenotatet.

Når Mærsk-aktierne er så billige skyldes det, at der er en stor makroøkonomisk usikkerhed. Det rammer et cyklisk selskab som den danske rederimastodont, der især trives, når økonomien buldrer derudaf. I øjeblikket er i øjeblikket aftagende vækst og tårnhøj inflation.

»Markedets nuværende ekstremt pessimistiske syn på Mærsk kommer til udtryk i form af prisfastsættelsen, som ikke er set billigere siden den absolutte bund under finanskrisen, hvis man måler på P/E for 2022,« lyder det i analysenotatet.

Anbefalingen på Mærsk-aktien lyder på 'Køb' med et 12 måneders kursmål på 22.000 kr.

Læs også: Professionel investor: 3 billige value-aktier til 2023

Læs også: Børshus: 10 billige udbytteaktier til din portefølje