Et par investeringsfirmaer har meldt om forøgede shortpositioner i det danske medicofirma Ambu, som tirsdag havde en vild handelsdag med først et stort kursfald - og siden en kraftig stigning.
Af indberetninger til Finanstilsynet fremgår det tirsdag aften, at Kuvari Partners tirsdag har øget sin shortposition til 0,68 pct. af aktiekapitalen i Ambu fra tidligere 0,50 pct., og Kintbury Capital har desuden løftet sit sats på kursfald i aktien til 0,61 pct. fra 0,51 pct.
Når en investor går kort i en aktie, sælges en lånt aktie. Det sker i håb om, at investor siden kan købe aktien tilbage til en billigere pris - og dermed skabe en gevinst.
Læs også: Kaotisk kurshop i Ambu-aktier
Ambu afleverede tirsdag morgen regnskab for 2020/21, hvor forventningerne til det nye regnskabsår umiddelbart skuffede og til at starte med sendte aktien 9,7 pct. ned i kurs 157,40 kr.
Siden vendte stemningen imidlertid, og ved 14-tiden toppede Ambu-aktien dagen i 201,70 kr., før den efterfølgende faldt tilbage og lukkede i 185,60 kr. Slutkursen var 6,4 pct. pct. højere end mandagens lukkekurs.
Ambu har i lang tid været et yndet offer for shortspekulanter. Ifølge Finanstilsynet var summen af korte nettopositioner over 0,2 pct. ved udgangen af oktober på 7,73 pct. Dermed var aktien den mest shortede blandt de danske aktier.
Læs også: Ambu-aktien har 'vanvittig' pris – det har aktiechefen købt i stedet
Læs også: Vestas-analytiker siger 'køb' til aktien: Det her er godt nyt
.\˙ MarketWire