Moderselskabet bag det skandaleramte Meew er i dag blevet erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten.
Det bekræfter advokat og partner i DLA Piper Per Astrup Madsen, som er udpeget som kurator, overfor Børsen.
Det sker kun tre dage efter datterselskabet Meew Studio også blev erklæret konkurs. Meew Studios var den klart vigtigste afdeling i Meew, som stod for 99 pct. af omsætningen i hele Meew, ifølge de papirer selskabet offentliggjorde, da de planlagde deres børsnotering.
Meew skulle nemlig have være børsnoteret den 16. marts på den svenske Spotlight-børs, men det satte en række skandaler en stopper for.
Læs også: C25-topchef så aktien falde og købte straks op – ejer næsten 190.000 aktier nu
Det startede, da en række medier herunder Frihedsbrevet og Euroinvestor kunne afdække, at administrerende direktør og stifter i Meew, Armin Kavousi, havde løjet om sit cv.
Meews stifter og nu tidligere administrerende direktør, den 36-årige dansk-iranske Armin Kavousi, havde nemlig slået sig op på at være neuroforsker, kaldt sig doktor, og brystet sig af en master i neurovidenskab fra det britiske universitet Aston University.
Kavousi havde desuden oplyst, at han har en bachelor i marketing fra Syddansk Universitet.
Læs også: Dansk solcelleselskab vokser voldsomt – håber på børsnotering
Alt sammen viste sig at være løgn.
Det fik efterfølgende bestyrelsen i Meew og Armin Kavousi til at beslutte, at han skulle trække sig fra sine poster i IT-selskabet og sælge alle sine andele af Meew.
Det fik senere investor efter investor til at trække sine penge, og til sidst blev børsnoteringen også droppet.
Opdateret: Det er blevet præcieret, at Armin Kavousi tidigere har været direktør for Meew.
Læs også: Goldman Sachs tror dansk folkeaktie kan falde markant
Læs også: Aktiekollaps var startskuddet – forudser flere konsekvenser


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner