Henter kommentarer

Skatterådet hæver satserne for kørselsfradraget


Benzinpriserne er banket i vejret, og derfor har Skatterådet ekstraordnært besluttet af hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelse.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelese.

Borgerne kan nu foretage fradrag for befordring på op til 2,16 kr. pr. kilometer mod før op til 1,98 kr. pr. kilometer.

Ændringen svarer til en stigning på 18 øre pr. kilometer - eller 9 pct.

»Benzinprisen for de danske forbrugere har ændret sig markant på kort tid, og det har vi besluttet at tage højde for. Der er tale om en væsentlig stigning i forventningen til prisudviklingen i 2022 på ca. 25 pct. i forhold til udgangspunktet, der blev anvendt, da Skatterådet fastsatte satserne for 2022 i november 2021. Skatterådet har derfor besluttet at hæve satserne for såvel befordringsfradraget som befordringsgodtgørelsen,« lyder det fra Skatterådets formand, Jane Bolander, i meddelelsen.

Skatterådet har desuden besluttet, at satsen for befordringsfradraget vil ske med tilbagevirkende kraft og vil gælde for hele indkomståret 2022.

Læs også: Storbank advarer: Populært indeks står over for kæmpe dyk

Læs også: Kæmpekøb kan sende Tesla ned