Skjern Bank fastholder de forventningerne til 2021, som banken opjusterede til den 13. oktober.
Dermed venter banken fortsat et basisresultat i intervallet 155 til 165 mio. kr. og et resultat før skat i den øvre ende af intervallet 160 til 175 mio. kr.
Det fremgår af bankens regnskab for årets første ni måneder, som bød på et overskud før skat på 149,1 mio. kr. sammenlignet med 100,1 mio. kr. i samme periode året før.
»Det er meget tilfredsstillende, at resultatet før skat er øget betydeligt primært som følge af fremgang på netto rente- og gebyrindtægter og et betydeligt reduceret nedskrivningsniveau«.
»Udviklingen i det samlede forretningsomfang med stigende antal kunder, øget udlån, garantier og kreditforeningsformidling samt et fastholdt stabilt kundeindlån anses ligeledes for meget tilfredsstillende« skriver Skjern Bank i regnskabet.
Bankens basisresultat steg i årets første ni måneder med 10,4 pct. til 131,1 mio. kr. Det stigende basisresultat skyldes ikke mindst en stigning i nettorente- og gebyrindtægter på 8,9 pct. til 282,9 mio. kr.
De poster er hjulpet godt på vej af en udlånsvækst på 8 pct. til 4,6 mia. kr.
Længere nede i regnskabet udgør nedskrivningerne en indtægt på 10 mio. kr. mod en udgift på 31,9 mio. kr. sidste år.
Skjern Bank udvider i fjerde kvartal afdelingsnettet med en ny afdeling i Hørsholm og i Ølgod. Ansættelserne af nye medarbejdere er i fuld gang, og banken forventer snarest at kunne oplyse om den fysiske placering, fremgår dag af regnskabet.
Læs også: "Voldsomme tal": Hver anden danske industrivirksomhed mangler materialer
Læs også: For første gang siden årsskiftet: Milliarder barberet af danskernes aktieformuer
.\˙ MarketWire