Henter kommentarer

Slår konkurrenter af pinden: 'I topform'


»Nordea leverer et meget stærkt resultat for 4. kvartal og slår svenske konkurrenter på egenkapitalforrentning.«

Det er ordene fra investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen efter Nordea er kommet med regnskab torsdag morgen.

Egenkapitalen er blevet forrentet med 15,9 pct. i 2022, og det er den bedste profitabilitet meget, meget længe, forklarer han.

Det positive resultat er ikke mindst drevet af nettorenteindtægterne.

Læs også: Efter mange problemer: 'Udviklingen går nu i den rigtige retning'

For 2023 forventer Nordea en egenkapitalafkast over 13 pct., hvilket er et meget konservativt tal i forhold til fjerde kvartal i 2022, forklarer investeringsøkonomen.

»Nordea er i topform, og leverer et meget stærkt regnskab. De er stærkt kapitaliseret og placerer sig nu i den absolutte skandinaviske top af de banker, som de gerne vil sammenligne sig med og måles op imod,« lyder det fra Per Hansen.

Den danske Nordea-aktie er steget med knap 12 pct. over de seneste tre måneder.

Du kan læse mere om regnskabet fra Nordea her.

Læs også: Milliardunderskud til Danske Bank

Læs også: Pengegave på vej til bankaktionærer