Saniståls administrerende direktør, Christian B. Lund, går af som topchef i selskabet med øjeblikkelig virkning. Han bliver med årsskiftet erstattet af Claudio Christensen, mens finansdirektør Uffe Iversen dækker posten frem til 1. januar.
Samtidig har selskabet nedjusteret sine forventninger til 2021 som følge af udbetalingen af vederlag til Christian B. Lund i indeværende år, oplyser Sanistål i meddelelsen.
Sanistål venter nu et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 150-180 mio. kr. fra tidligere 160-190 mio. kr. baseret på en omsætning på 3500 mio. kr.
I meddelelsen siger bestyrelsesformand Anders K. Bønding, at Sanistål har kurs mod en øget omsætning og en fordobling af EBITDA-resultatet, samt at selskabet leverer på sine strategiske initiativer.
- Det er derfor rette tid til at gennemføre et generationsskifte og udpege en ny administrerende direktør, der vil tage Sanistål til næste niveau, lyder det.
Christian B. Lund har været en del af Saniståls ledelse siden 2001 og topchef siden 2004.
Læs også: Virus sætter sig i hele Europa - uhyggeligt mønster er tilbage
Læs også: Lau Svenssen: Spekulerer vi os selv i sænk med børskapitalismen?
.\˙ MarketWire