På mandag i næste uge får en lang række danskere klarhed over, om de mangler at betale restskat eller omvendt skal have en portion penge tilbage på kontoen.
Ifølge privatøkonom i Nykredit Wealth Management, Camilla Schjølin Poulsen, kan man dog med stor sandsynlighed godt regne med, at Skat åbner for tilgangen allerede i weekenden.
Fradrag og feriepenge
I år er der flere forhold, man skal være mere opmærksom på, blandt fordi det i 2020 blev muligt at få udbetalt indefrosne feriepenge.
»I år forventes det, at flere skal betale restskat end normalt, idet 2020 bød på udbetaling af de indefrosne feriepenge til cirka 2,3 mio. danskere. Og alle de, der skulle betale topskat af beløbet, skylder noget til skat, idet der ikke blev trukket topskat ved udbetalingen, men kun almindelig trækprocent,« lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen.
Læs også: Ung investor: Sådan investerer jeg 12.000 kr. om måneden
Har man eksempelvis fået 30.000 kr. udbetalt i indefrosne feriepenge, og kun betalt en trækprocent på 43 pct. i stedet for en topskat på 52 pct., skylder man 2700 kr. til Skat.
Er man i den situation, at man skal betale restskat, anbefaler Camilla Schjøling Poulsen, at man får det overstået med det samme.
»I disse tider, hvor opsparingen på vores egne konti i banken giver 0 pct. eller måske endda negativ rente, er der ingen grund til ikke at betale hvad man skylder til Skat med det samme. Frem til 1. juli ligger dag-til-dagrenten på 1,8 pct., og hvis man venter til efter 1. juli, kommer et fast rentetillæg på 3,8 pct. Rentebeløbene kan ikke engang trækkes fra i skat, så det gælder bare om at få indbetalt restskatten så hurtigt som muligt.«
Ifølge privatøkonomen er der normalt omkring 20 pct. af danskerne, der skal tilrette eller tilføje noget på deres årsopgørelse, men det tal stiger kraftigt i år. Det skyldes, at befordringsfradraget i år ikke er fortrykt på årsopgørelsen.
»Dermed skal de 1,2 mio. danskere, som plejer at have befordringsfradrag, selv huske at udregne og indtaste befordringsfradraget i år. Skattemyndighederne har god grund til at være nysgerrige på dette fradrag netop nu, for det er nok de færreste af os, der havde mulighed for at møde ind på arbejde hver dag gennem 2020 grundet coronapandemien. Samlet udgjorde fradraget i alt 19.5 mia. i 2019, så det er ikke småpenge vi taler om.«
Derudover råder Camilla Schjølin Poulsen til at læse det sted på årsopgørelsen, der hedder »Vær opmærksom på«.
»Her kan eksempelvis stå, om man har indsat for meget på en ratepension og derfor ikke fået fradrag for hele indbetalingen. Og gør man ikke selv noget aktivt ved den besked, så har man altså indsat penge på en konto uden fradragsret, men skal alligevel betale indkomstskat på cirka 37-52 pct. af beløbet, når pengene udbetales igen som pensionist.«
Det er ifølge Camilla Scjølin Poulsen en underskudsforretning, og løsningen er, at man med hjælp fra sin bank eller sit pensionsselskab flytter pengene videre til en livrente, så man fradraget, eller at bede om at få pengene tilbage på ens egen lønkonto.
Spekulation betaler sig ikke
Det lave renteniveau har også ramt årsopgørelsen, og ifølge Camilla Scjølin Poulsen var der tidligere en del danskere, der spekulerede i at sætte deres forskudsregistring lidt for højt, og glædede sig til den ene gang om året, hvor de fik deres egne penge tilbage igen med renters rente oveni.
»Den går ikke længere. Hvis man får penge tilbage i skat, så følger der ingen rentegodtgørelse oveni. Vi kan dog glæde os over, at der endnu ikke er indført negative renter hos Skat.«
Skal man have penge tilbage, starter udbetalingerne fredag d. 9 april.
Læs også: Danske Bank om chipaktierne: Her gemmer sig et investeringspotentiale
