Den tyske softwarekæmpe SAP falder massivt mandag morgen.
SAP-aktien er kort før kl. 10 nede med godt 16 pct. Det sker, efter SAP har været ude med en nedjustering. Aktien faldt op mod 20 pct., men har efterfølgende rettet sig en smule.
Der er tale om Tysklands største selskab på målt markedsværdi, og det er med til at rive det tyske DAX-indeks ned.
SAP har sænket forventningerne til 2020 i forbindelse med Q3 regnskabet, der blev offentliggjort søndag.
Læs også: Peger på overset kvalitetsaktie: Her har de gjort det 'virkelig, virkelig godt'
Cloud- og software-omsætningen sænkes til 23,1-23,6 mia. euro fra tidligere 23,4-24,0 mia. euro. Det skal ifølge Sydbank ses i forhold til et konsensus på 23,9 mia. euro. SAP's driftsindtjening sænkes til 8,1-8,5 mia. euro fra 8,1-8,7 mia. euro.
SAP påpeger, at »den igangværende pandemi, vil ramme efterspørgslen i mindst hele første halvår af 2021 og forsinke selskabets målsætninger for cloud omsætning, overordnet omsætning og driftsindtjening med et eller to år,« påpeger man hos Sydbank.
Her bemærker man også, at det amerikanske investeringsbank JP Morgan har sænket bankens anbefaling af SAP-aktien til ”neutral” fra ”buy”.
Læs også: Biotek-topchef: Markedet er langt større end forventet
Læs også: Valueinvestor om dansk aktie: 'Jeg mener, at den er meget mere værd'

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner