Henter kommentarer

Stjerneinvestor holder fast i vild forudsigelse


 
Bodil Johanne Gantzel og Michael Friis Jørgensen dyster i de smarte aktiebegreber. Aktieskolen på Euroinvestor er din ultimative guide til at blive en god investor.
Vis mere

En bitcoin kommer til at koste 1 million dollar i år 2030.

Det holder den famøse investor bag Ark Invest, Cathie Wood, stadig fast i – også selvom bitcoin har fået over 60 pct. af sin værdi barberet ned det seneste år.

Det skriver Insider.

I skrivende stund koster en bitcoin knap 16.700 dollar. Skruer vi tiden et år tilbage kostede en bitcoin 57.000 dollar.

Cathie Wood kalder den igangværende nedtur for »kryptovalutaens vinter« og siger:

»Nogle gange har du brug for at kæmpe i en test, du er nødt til at gå gennem kriser … for at se de overlevende. Vi tror, at bitcoin kommer ud af dette lugtende som en rose,« mener hun.

Kryptovaluta har været omgivet af vildt drama på det seneste. Ikke nok med, at store valutaer som bitcoin og den næststørste ethereum er blevet mere end halveret det seneste år, så er den tredjestørste handelsplatform for kryptovalutaer, FTX, krakket.

På den danske scene har også Mikkel Gross-Nielsen, som står bag kryptofonden GL21, spået, at bitcoin skal ramme en million dollar.

»Det faktum, at der aldrig bliver produceret mere end 21 mio. bitcoin, giver dem værdi. Ligesom guld historisk har været et aktiv, hvor pengene har søgt hen i perioder med politisk ustabilitet og høj inflation, så er bitcoin en digital udgave af guld,« sagde Mikkel Gross-Nielsen til Euroinvestor i en artikel fra 3. juni 2021.

Læs også: Danske Bank: Forbered dig på et skifte i markedet

Læs også: Fed-chefer ønsker »snart« mindre renteløft