Amerikanske Morgan Stanley sænker sin anbefaling af Carlsberg og skærer samtidig også en ordentlig luns af kursmålet, der reduceres med en fjerdedel.
Anbefalingen af Carlsberg sænkes til "ligevægt" fra "overvægt", og kursmålet reduceres til 900 kr. fra 1200 kr.
Det sker som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine, som skaber udfordringer for det danske bryggeri, skriver Bloomberg News.
Læs også: Dansk aktie fortsætter vild optur - er steget 976 pct på én uge
Omkring 8 pct. af Carlsbergs drift, EBIT, kommer fra Ukraine og Rusland, og selvom det ifølge Morgan Stanley således er en begrænset mængde, er den nedadgående spiral "kun lige startet", lyder det i analysen fra storbanken.
Lige nu er der store risici forbundet med nedskrivninger, et faldende forbrug eller en langsommere genopretning på øvrige markeder i Europa. Også en stigende inflation og deraf højere produktionsomkostninger er en trussel.
Læs også: Priseksplosion har sendt gigant i gulvet – nu er der ny udvikling
Rusland står ifølge Morgan Stanley for omkring 19 pct. af den bogførte værdi for de ikke-fortsættende aktiviteter, og de er i fare for at blive nedskrevet helt.
Carlsberg-aktien stiger onsdag middag med 4,9 pct. til 857,20 kr. Over de seneste 14 handelsdage, er aktien faldet de 12 af dagene.
Læs også: Fire vidt forskellige danske giganter i brutal halvering
Læs også: Tror overset 'aktie-juvel' kan stige 50 pct. på 2-3 år – 'den er for billig'
.\˙ MarketWire