Henter kommentarer

Storbank afblæser recession i Europa


Økonomer hos storbanken Goldman Sachs forventer ikke længere, at eurozonen ville ende i recession.

Det sker efter økonomien har vist sig mere modstandsdygtig i slutningen af 2022, priserne på naturgas er dykket kraftigt og Kina har afskaffet sine coronarestriktioner tidligere end forventet.

Det skriver Bloomberg News.

Goldman Sachs forventer nu, at BNP vil blive øget med 0,6 pct. i år. I en tidligere prognose forudså de en stigning på 0,1 pct.

Økonomer ledet af Jari Stehn advarer i en rapport til deres kunder om svag vækst i løbet af vinteren grundet energikrisen. Derudover pointerer de, at den overordnede inflation vil aftage hurtigere end antaget og ende på omkring 3,25 pct. ved udgangen af ​​2023.

»Vi ser også, at kerneinflationen vil aftage på grund af faldende varepriser, men ser fortsat opadgående pres på serviceinflationen på grund af stigende lønomkostninger,« skriver de i rapporten.

»I betragtning af mere modstandsdygtig aktivitet, klæbrig kerneinflation og 'høgeagtige' kommentarer forventer vi, at Den Europæiske Centralbank vil fortsætte at stramme betydeligt mere i de kommende måneder.«

Læs også: Forbereder investorer: Dansk folkeaktie kan ryge 40 pct. ned

Læs også: Kapitalforvalter sælger ud af 'fantastisk' C25-gigant: 'Værdiansættelsen er ikke længere attraktiv'