Hvilke aktier er værd at satse på i 2024?
Det har analytikerne hos en af verdens største banker, Bernstein, et bud på. Banken fremhæver udvalgte teknologiaktier, som dens analytikere tror kan blive vinderaktier i 2024.
De fremhæver blandt andre Broadcom, Uber og Grab som gode 2024-aktier, fordi de ser et potentiale for yderligere vækst.
Læs også: Renten stiger: Derfor bør du betale nu
Grab
En af de aktier, som Bernstein fremhæver, er aktien i Grab, et sydøstasiatisk firma, der har specialiseret sig inden for ride-hailing og madlevering.
Selv om Grab ifølge Bernstein ikke er nået så langt i sin udvikling som sine amerikanske konkurrenter, er der store forventninger til Grab. Analytiker Venugopal Garre ser en stigning i efterspørgslen på deres tjenester og forbedringer i madleveringssektoren. Med den voksende popularitet af on-demand-tjenester og Grabs effektivitet, kan selskabet i hans optik blive en afgørende spiller på baggrund af fremtidige fusioner og opkøb i Asien. Det gør aktien til en attraktiv investeringsmulighed med en gunstig risiko-belønningsprofil, lyder det fra Bernstein.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Grab-aktien, så er de splittede i deres anbefalinger.
Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg 28 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 25 en købsanbefaling, mens 2 analytikere har en hold-anbefaling. 1 analytikere har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de en stigning i kursen på 47,6 pct.
De vurderer, at Grab-aktien kan bevæge sig imod 4,65 dollar.
Læs også: Stjernespiller scorer gevinst: Solgte udbyttefavorit på toppen - og købte den tilbage efter fald
Broadcom
Den anden aktie, som Bernstein fremhæver, er aktien i den amerikanske tech-gigant Broadcom. Selskabet har specialiseret sig inden for halvleder-industrien og leverer komponenter til netværksudstyr, datacenter, software og telekommunikationsindustrien.
Bernsteins Stacy Rasgon ser lyst på Broadcom med dets forestående opkøb af selskabet VMWare. Broadcoms betydelige fokus på teknologi inden for kunstig intelligens, som udgør en stor del af deres halvlederindtægter, gør Broadcom-aktien til en spændende aktie til 2024, lyder det samtidig.
Rasgon beskriver Broadcom som en »fænomenal« virksomhed. Hun fremhævede også Broadcoms betydelige engagement inden for kunstig intelligens med henvisning til, at omkring 25 pct. af dets halvlederindtægter stammer fra AI-teknologier. På trods af en betydelig stigning i sin aktiekurs i år, mener Rasgon, at Broadcoms prisfastsættelse stadig attraktiv, og at »aktien handler med en betydeligt rabat« i forhold til andre aktier i sektoren.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Broadcom-aktien, så er de splittede i deres anbefalinger.
Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg 35 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 27 en købsanbefaling, mens 8 analytikere har en hold-anbefaling og ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et fald i kursen på -5,8 pct.
De vurderer, at Broadcom-aktien kan bevæge sig imod 1064,40 dollar.
Uber
Uber har ifølge analytiker Nikhil Devnani undergået en transformation fra at være et selskab med kontinuerlig pengeforbrænding til nu at være en stabil, profitabel virksomhed. Med sin voksende markedsandel i både levering og ride-sharing, samt stigende rentabilitet, ser Uber ud til at have et stærkt potentiale for vækst i frie pengestrømme.
Uber-aktien har oplevet en betydelig stigning på 150 pct. i år, og Bernstein forventer, at tendensen fortsætter.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Uber-aktien, så er de splittede i deres anbefalinger.
Der er ifølge Bloomberg 52 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 50 en købsanbefaling, mens 2 analytikere har en hold-anbefaling og ingen har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de en stigning i kursen på 4,5 pct.
De vurderer, at Uber-aktien kan bevæge sig imod 64,63 dollar.
Læs også: Novo: Israelsk biotekkoncern leverer positive fedmedata - aktien eksploderer
Læs også: Dansk IT-selskab vinder 8-årig kontrakt med Finansministeriet
