Henter kommentarer

Storbank har sønderbombet dansk aktie som 2021-favorit


Den danske medicinalaktie Lundbeck har haft det svært.

I løbet af det sidste år er Lundbeck-aktien faldet med 27 pct. Den danske medicinalaktie er ikke desto mindre en af favoritaktierne, når schweiziske UBS skal fremhæve aktier blandt de mellemstore medicinalvirksomheder i Europa for 2021. Det skriver Børsen om det danske selskab, der har specialiseret sig i sygdomme, som er relateret til hjernen og centralnervesystemet

UBS er ikke så bekymret for Lundbecks patentudløb som det øvrige aktiemarked.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien for en række selskaber i den danske sundhedssektor.  Grafikken er lavet via Flourish Studio.

»Der indregnes ikke effekten af den længerevirkende version af Abilify Maintena, som vil beskytte noget af forretningen. Selskabet har et stort arbejde foran sig, men glasset er ikke så tomt, som aktiemarkedet tror,« skriver Michael Leuchten, ifølge Børsen.

UBS har et kursmål på 335 kr, og ser dermed for sig, at Lundbeck-aktien kan stige mere end 83 pct.

Læs også: 3 mulige aktier til 2021: 'Selskabet har leveret en flot vækst'

Aktieanalytiker Lau Svensen, der blandt andet er kendt fra aktiepodcasten Millionærklubben, har tidligere på året set nærmere på Lundbeck som 'Ugens aktie'. Her lød det således:

»Selskabet hører trods sin moderate størrelse til blandt de førende inden for medicin til hjernen og centralnervesystemet (CNS). Det er et krævende segment pga. hjernens beskyttende hinde og besvær med sikker påvisning af effekt og bivirkninger. Til gengæld er værdien af markedet meget stor både for så vidt angår svære sygdomsforhold (fx skizofreni, bipolar lidelse, Alzheimer’s, Parkinsons), og bredt forekommende tilstande som depression og migræne,« lød det fra Lau Svenssen.

»Man har hidtil været på højde med den teknologiske udvikling og konkurrenterne. Det er en konstant kamp. I løbet af de kommende 5-10 år tegner der sig et skift til biologisk baserede CNS-lægemidler (i stedet for små kemiske molekyler). Det udgør både en chance og en trussel,« lød det fra Lau Svenssen.

Du kan læse mere om Lundbeck i Ugens aktie: Lundbeck hører trods sin størrelse til blandt de førende

Vær med i Euroinvestors julekalender. Svar på dagens spørgsmål og vind præmier hver dag. Tilmeld dig her!

Læs også: Bernstein: Her vil aktiefesten fortsætte

Læs også: Lars Tvede har tjent en formue her før - nu ser han en ny mulighed