Mandagens blodrøde aktiemarkeder er en oplagt mulighed for at købe, mens markedet er nede.
Sådan lyder det fra storbanken JPMorgans aktiestrateger ifølge Bloomberg News.
Ifølge et notet sendt til bankens kunder, vurderer chefstrateg Marko Kolanovic, at det markante fald primært skyldes teknisk salg i et marked med lav likviditet samt overreaktioner fra handlerne.
Læs også: 3 aktier til de næste 10 år: 'De burde være i enhver portefølje'
- Vores fundamentale tese er uændret, og vi ser frasalget som en mulighed for at købe på lavpunktet, skriver JPMorgan ifølge Bloomberg.
Der er store fald på menuen mandag, hvor de ledende indeks i USA knap en time før lukketid er nede med mellem 2,5 og 3,2 pct. Også resten af verden har mandag oplevet store fald.
Katalysatoren for det store kursfald er den kinesiske ejendomskæmpe China Evergrande, der i disse dage er i overhængende fare for ikke at kunne tilbagebetale sin gæld. Frygten er, at det kan sprede sig til resten af den kinesiske ejendomssektor, der udgør en stor del af den kinesiske økonomi.
Læs også: Tre danske aktier falder over 10 procent under global uro
Læs også: 3 mulige aktiejuveler: 'Den kan stige 75 pct. de næste 2-3 år'
.\˙ MarketWire