Anbefalingen for aktien i Novo Nordisk hæves af Jyske Bank til "køb" fra "hold", mens kursmålet også hæves til 875 kr. fra 865 kr.

Det skriver banken i en analyse.

Novo Nordisk kom med et fornuftigt regnskab onsdag, der også indeholdt en opjustering af forventningerne, men investorerne valgte tilsyneladende at fokusere på, at selskabets leveringsproblemer med Wegovy i USA og et stor forsinket studie.

Læs også: Ser stort potentiale i kendt dansk aktie: 'Det er en no-brainer og fuldstændig fejlvurderet'

Det resulterede i, at aktien dykkede først på det danske marked og efterfølgende det amerikanske.

Dog skriver Jyske Bank, at den "anser kursfaldet som overgjort og venter, at aktien rebounder. Kursfaldet giver investorerne en opsamlingsmulighed i en aktie, som giver beskyttelse i tider med uro på aktiemarkedet.

Læs også: Analytiker om dansk aktiestjerne: Udsigt til nyt monsterudbytte

Ovenpå opjusteringen hæver banken sine estimater 0,5-1,5 pct. især drevet af Ozempic, der stadig vækster, fremgår det af analysen.

Novo-aktien stiger 0,4 pct. til 773,90 kr. torsdag formiddag, efter en lettere svingende åbning.

.˙ MarketWire