Strategen, som kom med den bedste forudsigelse for markedet i 2023, ser yderligere stigninger i 2024.
Det skriver Bloomberg News. Det drejer sig om strategen Tom Lee, som er medstifter af rådgivningsvirksomheden Fundstrat, der laver analyser af finansmarkederne.
Læs også: Se listen: Her er de 10 bedste danske aktier de sidste 20 år
I starten af 2023 lavede Tom Lee en forudsigelse, der sagde, at S&P 500 ville ramme 4.750 indekspoint i slutningen af året.
S&P 500 er det bredeste af de tre amerikanske hovedindekser.
Torsdag ligger indekset på lige knap 4.700 point efter indekset startede året på 3.840 point.
Efter et fald på 19 pct. i 2022 var der ifølge Tom Lees analyse dobbelt så stor chance for, at indekset ville stige 20 pct. i 2023.
Hans analyse baserede sig på, at inflationen ville falde hurtigere end forventet, at selskaberne var bedre polstret til at håndtere højere renter og at volatiliteten ville blive høj.
»Det er umuligt for markeder at blive på det niveau af frygt, og når inflationen aftager – hvilket er, hvad der skete – svæver aktier faktisk, fordi salgspresset stopper,« siger Tom Lee ifølge Bloomberg News.
Opturen på det amerikanske aktiemarked kommer til at fortsætte i 2024, hvis man spørger strategen.
Tom Lees nye kursmål for S&P 500 ligger på 5.200 indekspoint, hvilket betyder en stigning på over 10 pct. Det er ifølge Bloomberg News blandt de mere optimistiske forudsigelser for 2024.
Læs også: Tesla slår 37 år gammel rekord
Læs også: Nordnet: 2023 vil blive husket som gyldent år for bankerne – især én stråler


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner