Henter kommentarer

Strateg i storbank ser ligheder med it-boblen: Pengene drypper ud af teknologisektoren


Man kan begynde at se tegn på, at investorerne vil flygte fra teknologi-sektoren - og at der i denne sektor er en 'babyboble', der minder om it-boblen i 90'erne. 

Sådan lyder meldingen fra Bank of America-strategen Michael Hartnett ifølge Bloomberg

Han henviser til, at teknologisektoren kunne konstatere et frasalg på 2 mia. dollars i de fem handelsdage op til 21 juni, skriver Hartnett i et notat på baggrund af EFPR-data. 

Det er det største frasalg indenfor sektoren  i 10 uger, viser tallene. 

Læs også: Han købte sin første aktie før han ramte puberteten – I dag har han flere hundrede millioner i aktier

Harnett udtaler ifølge Bloomberg, at investorerne 'sidder fast' i vækst-aktier - en kategori teknologiselskaberne også typisk hører under. 

Det skyldes ifølge strategen, at banker og ejendomme har »seriøse recessions-vibes, særligt i lyset af de seneste renteforhøjelser fra centralbankerne.«

Læs også: Pensionskasser dropper bestemt type aktier

Kigger man på udviklingen i Nasdaq 100-indekset, der indeholder en stor andel af vækst- og teknoligselskaber, kan man ellers konkludere, at denne sektor har klaret sig særdeles godt. 

Data fra Bloomberg viser, at Nasdaq 100-indekset har præsteret et afkast på 36,7 pct. i 2023. Til sammenligning har de globale aktier i MSCI World præsteret et afkast på 12,9 pct. 

Det er opsigtsvækkende, da det teknologitunge indeks er på vej mod sit bedste halvår siden 1999, kort inden it-boblen brast - og en lang række af teknoligaktier blev ramt af en kæmpe nedtur.

Her præsterede Nasdaq 100-indekset en stigning på 61 pct. i andet halvår af 1999 efter at være steget med 26 pct. i første halvår, skriver Bloomberg. 

Læs også: Så stor en pension skal du have til en god alderdom

Læs også: Forbrugerøkonom tjener mere, end hun kan nå at bruge