Henter kommentarer

Han købte sin første aktie før han ramte puberteten – i dag har han flere hundrede millioner i aktier


Jens Løgstrup har formået gang på gang at gøre det, som de fleste af os drømmer om, når vi investerer.

Han har gentagne gange slået markedet og har i dag en formue i aktier på flere millioner.

Men da han begyndte, vidste han stort set ingenting om aktiemarkedet.

Startskuddet til en lang karriere som investor kom i 1972 for Jens Løgstrup.

Læs også: 6 råd, hvis du overvejer at trække stikket fra arbejdsmarkedet før tid

Da han var 13 år lavede han sin første aktieinvestering i De Danske Sukkerfabrikker på omkring 4000-5000 kr., gætter han på i dag.

»Jeg startede efter bedste kunnen, og så ramte jeg en god periode, og efter kort tid fik jeg en god gevinst,« fortæller han.

Den gode gevinst lød på omkring 400 kr.

Det var pænt mange penge for en ung mand dengang, pointerer han.

»For pengene købte jeg et fyrretræsbord til at stå ved siden af min seng. Jeg tænkte: Tænk at man kan få et bord bare ved at ringe ind en gang for at købe og en gang for at sælge,« siger han.

Læs også: Titusindevis af danskere har gjort det: Sådan har Henrik høvlet gælden i sin bolig ned

I dag er Jens Løgstrup 64 år og insisterer fortsat på at kløve sit eget træ til brændeovnen, selvom han nu har aktier for et trecifret millionbeløb.

Bag sig har han en længere karriere med diverse poster som blandt andet økonomidirektør. Nu er han koncernchef i Linderberg Group og sidder med i adskillige bestyrelser.

Men hvordan går man fra en uvidende 13-årig til en garvet investor? Og hvad er opskriften bag et gennemsnitligt afkast på 16,9 pct. siden 2000, når det gamle eliteindeks C20 er steget med 9,2 pct. i samme periode?

Det har Euroinvestor prøvet at finde ud af i fortællingen om Jens Løgstrup og hans vej til den investor, som han er i dag.

Læs også: Marie og Peter byggede deres drømmehus – bor på 24 kvadratmeter

Dette er første kapitel af tre i fortællingen.

Interessen for aktier har Jens Løgstrup fået fra sin far, som var ‘en dygtig forretningsmand,’ forklarer han.

Den garvede investor er opvokset i Randers, hvor hans far havde en stor forretning, der blandt andet købte metaller og solgte dem videre.

Denne del af forretningen blev hans far særligt grebet af og begyndte at spekulere i forskellige metaller.

»Det endte med, at han satte sig hjem privat og analyserede, om blyet skulle op eller ned. Han fik installeret en stor telefax, der bankede papirstrimler ud,« siger Jens Løgstrup.

Læs også: Aktiedirektør: Du bør have mange af disse aktier

»Min far havde dog det problem, at han manglede nogen til at lave grafer, og derfor hyrede han mig til at tegne graferne over blykurserne på børsen i London,« fortsætter han.

Jens Løgstrup forklarer, at hans far i en periode var den største handler på Londons børs i bly.

Den garvede investor fik så rigtig øjnene op for aktier i 1972, da hans far viste ham en række grafer, som han havde fået tegnet.

»Det var de aktier, som han havde købt i forbindelse med, at vi skulle ind i det daværende EF, forløberen til EU. Min far forklarede, hvordan han havde tjent en masse penge på aktierne.«

Læs også: De 5 danske aktier, som analytikerne spår størst kurspotentiale

Og det satte gang i gnisten hos 13-årige Jens Løgstrup.

Efter hans første investering i De Danske Sukkerfabrikker blev det til flere handler.

Men desværre ikke alle med samme succes.

»Jeg begyndte at lære, og jeg lavede alle begynderfejlene,« siger han og lister en række af dem:

»Man handler for tit. Man handler uden at have sat sig godt nok ind i regnskaberne. Man handler på nogle avisartikler. Man sælger, hvis en aktie er faldet, og man køber, hvis en aktie er steget i et godt stykke tid – så man får solgt på bunden og købt på toppen.«

Læs også: Chefstrateg: Sådan ville jeg placere 100.000 kr. lige nu

I dag kan han se tilbage på, at netop disse fejl har været med til at forme ham som investor, forklarer Jens Løgstrup.

Fejlene var med til at forme ham som investor, forklarer Jens Løgstrup.

»Jeg investerede på egen hånd, og der var ikke nogen, der rådgav mig om noget som helst,« siger han.

At han kom i gang med at investere i så tidlig en alder var en rigtig god ting, da beløbene fortsat var små og dermed også tabene – men til gengæld var den læring han tog med sig stor.

Da han senere kom på universitet blev hans syn på markedet ændret radikalt, hvilket du kan læse mere om her.

Det skulle dog ikke vare ved, og han vendte senere tilbage til markedet med stor succes. Det kan du læse om her.

Læs også: 7 ting du skal vide, inden du køber obligationer

Se også: ​Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne