Henter kommentarer

Svensk storbank: C25-aktie er dyr


Den danske ingeniørkoncern FLSmidth rummer et pænt vækstpotentiale.

Men aktien i det danske selskab, der har specialiseret sig i cement og udstyr til mineindustrien, er dog dyr, vurderer Handelsbankens aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard i et analysenotat tirsdag. Det er endda selvom aktien er faldet 25 pct. i løbet af de seneste fem år.

Læs også: Aktiestrateg: Markedet ryster træet – du skal koncentrere dig om denne branche

For strategerne at se, så står FLS over for en lovende efterspørgselsudvikling inden for mineindustrien.

»Mens vi anerkender, at trenden for efterspørgselsudviklingen i minedivisionen ser lovende ud, så kan vi ikke se bort fra udfordringerne i cementdivisionen samt udsigterne til en udvanding af marginerne i forbindelse med opkøbet af Thyssenkrups minedivision,« forklarer strategerne, der uddyber:

Læs også: Nordnet: Danske aktier er raslet ned – er det tid til at købe op?

»Vi er overbeviste om, at man som investor gør klogt i at være eksponeret mod minesektoren, men vi ser et anstrengt risiko/afkast-forhold for FLS-aktien på 12- måneders sigt.«

Den svenske storbank fastholder derfor en Sælg-anbefaling på FLS-aktien. Banken har et kursmål på 220 kr. på den danske mineaktie. Et kursmål er en banks eller analytikers forventning til en akties kurs i fremtiden. Det er typisk inden for de kommende 6-12 måneder ude i fremtiden.

Læs også: C25-aktie er raslet ned – strateger tror ikke, at faldet er overstået

»FLSmidth handles til en EV/EBIT på 12,2 for 2022, hvormed vi ser et begrænset kurspotentiale indtil 2023,« forklarer de.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Milliardforvalter om opsigtsvækkende udvikling: Investorerne behandler dansk aktie helt forkert lige nu

Læs også: Analytiker ser milliardregn på vej – tror C25-selskab vil forgylde aktionærer