Henter kommentarer

Sydbank: Aktien er faldet en del, men er stadig ikke billig


Selv om Chr.Hansen-aktien er faldet en del tilbage, så er aktien stadig ikke billig.

Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks aktieanalytiker Per Fogh, efter den danske ingredienskæmpe torsdag er kommet med friske regnsskabstal.

»Chr. Hansen-aktien er den seneste tid faldet en del tilbage, men er dog i vores optik fortsat ikke billigt prisfastsat, og det maner til forsigtighed,« lyder det i et analysenotat fra Per Fogh.

Læs også: Det lysner for C25-aktie: 'Stærkt kvartal kan blive vendepunkt'

Til sammenligning er Chr. Hansen-aktien faldet næsten 11 pct. i løbet af de seneste 12 måneder. Det skal ses i lyset af, at aktien alene torsdag er fløjet op med 6 pct.

Chr. Hansen har dog leveret det, som Per Fogh betegner som en »vækstmæssig stærk start på 2021/22.«

Læs også: Chr. Hansen-topchef om regnskab: "En lovende, stærk start på året"

»Vi ser gode muligheder for en opjustering af prognosen for den organiske vækst senere på året. Derudover vil prisstigninger forbedre lønsomheden løbende i de kommende kvartaler og kan efter vores vurdering ligeledes medføre en opjustering af EBIT-prognosen,« lyder det fra Per Fogh.

Chr. Hansen landede en omsætning på 268 mio. euro i første kvartal, hvor forventningen lød på 255 mio. euro.  Nettoresultatet endte på 46 mio euro, mens der var ventet 44 mio. euro. Til sammenligning landede nettoresultatet på 41 mio. euro i samme periode sidste år.

På den organiske vækst slog ingredienskæmpen klart analytikernes forventninger, ifølge MarketWire, da væksten endte på 9 pct., mens analytikerne havde regnet med blot 4,4 pct.

Sydbank hæver på den baggrund anbefalingen af Chr. Hansen til ’Hold’.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske – det tror han venter os nu

Læs også: Lau Svenssen: Der er udsigt til en bear market test – 20 pct. dyk fra toppen