De ledende børser i USA er ved at ”hænge med næsen”. Europa trækkes langsomt med i samme retning.
Selv om der blev sat nye All Time High rekorder i de sidste par måneder, har der kun været tale om museskridt opad, som hurtigt er forduftet igen. I andet halvår 2021 gik vinden ud af sejlene på aktiemarkedet, men ved at samle indsatsen om et snævert felt af vinderaktier i form af USA’s førende it-koncerner er det lykkedes at fortsætte opturen i værdien af de samlede indeks. Sådan læser jeg udviklingen.
Markedet har længe været ”løbet tør for benzin”. Men uanset det endte facit med, at 2021 samlet set gav et udmærket afkast – altså forudsat du var godt involveret i frontgruppen af vinderaktier. Sådan var forløbet også her hjemme, hvor de tunge drenge Novo Nordisk og A.P. Møller – Mærsk gav et decideret imponerende afkast med rundt +70 pct. Hvis man ikke red med på denne bølge, ligger afkastet for 2021 nærmere normale tilstande. Godt men ikke prangende.
Et tankevækkende forløb kan man finde for Russel 2000 indekset i USA, der dækker mindre selskaber. Her gik markedet i stå primo februar efter et januar-ryk opad, og resten af 2021 har været en skuffende, flad, østgående udvikling. Pessimister vil kunne finde samme kursforløb i 2007 – året før finanskrisen! Det er dog nok en letkøbt konklusion og fejlagtigt blot at henvise til en rædselsfuld parallel.
Toppish marked på trods af de corona-lammede statsmagters indgreb
Boom’et på aktiemarkederne og boligmarkedet i de to år med corona er på mange måder en absurd foreteelse. Frygtreaktionen på børsmarkedet i marts 2020 ved corona-chokket blev hurtigt overvundet og vendt til optimisme for prisniveauet for reale aktiver, altså fast ejendom og aktier. Der er for mange penge ude i samfundet, som klogt nok dirigeres ind i aktiver med et realt indhold.
Forenklet udtrykt, er pengene blevet parkeret i finansmarkedet, fordi der ikke var noget rentabelt at investere i for selskaberne. Pause med tomgang pga. usikkerhed og samfund i krise. Det førte til overtryk og prisløft på ”parkeringspladser” til penge. Dybest set er dette groteske forløb med højtryk vel godt, da pengene blev passiviseret i en semi-aktiv placeringsform indtil tågen nu letter.
Pengeflommen kom fra statsunderskud, hjælpepakker med udskudt indbetaling til statskassen og centralbankernes alt for venlige medvirken til at stimulere ved at holde renteniveauet helt i bund.
I økonomisk forstand var der tale om en såkaldt pervers (ikke naturlig) reaktion. Markedet overvandt hurtigt corona-skrækken. Så let gik det ikke for statsledere og hele det politisk-administrative system, som blev paralyseret af frygt og manglende dømmekraft.
Systemet beordrede derfor nedlukninger i et omfang, som var der tale om en undtagelsestilstand. Indgreb forhindrede virksomheders og borgeres adgang til at udøve normal livsaktivitet, og det måtte i sagens natur kompenseres fra statskassens side. Der gik hul i bunden af statsfinanserne med enorme merudgifter og faldende indtægter. Alle blev fattigere, BNP faldt, men statspenge skulle holde skuden flydende så godt som muligt. Problemet med regningen herfra blev nedtonet og skubbet ud i fremtiden.
Uventede kapitalgevinster beskattes jo effektivt og hurtigt i et land som Danmark. Det har kompenseret kompensationens underskud i corona år 2. Så kan man glæde sig over at kunne holde sig varm ”ved at tisse i bukserne”. Til gengæld vil de opnåede toppriser på aktiver og dermed kursgevinster kunne føre til minimal PAL-skat i de kommende år, hvis pendulet svinger baglæns og der opstår kurstab. Det kan også komme til at foregå over en årrække med nul-afkast. Faktum er, at store indtægter i form af kursgevinster er blevet rykket frem og beskattet. Vi må se, hvordan det går.
Læs også: Lau Svenssen om Per Aarsleff: Gode tider kræver en bred ryg
Corona’en førte til et dyk i den samlede økonomiske kage, og statsgælden voksede. Om det ender med at udløse socialt og politisk opbrud i de vestlige lande vides endnu ikke. Frygten lammer indtil videre fortsat evnen til at overskue og bedømme forløbet med coronahåndtering. Nederlaget i Afghanistan er jo også i en fart sendt i glemmebogen.
Følgevirkningerne i form af uorden og kaos i vareforsyningens flow og store prisstigninger er til gengæld ved at rulle igennem samfundsøkonomien. De politisk styrede overformynderiske indgreb satte en kæp i hjulet på markedsøkonomiens supereffektive just-in-time struktur. Alt drives nu til dags med små lagre, og det har derfor ført til utallige mangelsituationer og dermed tab fra afledte forsinkelser og bøvl. Cost benefit af corona-nedlukningerne er man slet ikke nået til at vurdere. Jammerlige eksempler omkring skadevirkninger på menneskers levetid, helbred og mentale velvære vil blive synlig i den kommende tid som et delelement heri.
Boom i prisen på reale aktiver
Boom’et på ejendomsmarkedet kan forklares af rentefald og overflod af likviditet på den ene side og revurdering af boligbehovet på den anden side. Indespærring gav lyst til mere plads og bedre steder at bo, men den mulighed krævede styrke i privatøkonomien til ekspansion. Da boligpriserne begyndte at stige, blev udviklingen selvforstærkende. Der er angiveligt opstået et prisløft på 19 pct. i løbet af de to Corona-kriseår. ”Du pusling-land, som hygger dig i smug”. Men Danmark er jo ikke alene om et sådant pris-ryk opad på boligmarkedet.
På aktiemarkedet var mekanismerne bag opturen mere indviklet og sværere at gennemskue. Det stod hurtigt klart, at nedlukningen ikke ville blive lammende i ret lang tid men forbigående for Big Business selskaber, som dominerer aktiemarkedet. Nedlukningerne ramte i hovedsagen Small Business firmaer/selvstændige i byerne inden for handel og service og i særdeleshed udbydere af fritidsfornøjelser som spisesteder, hoteller, rejser og flytrafik.
Strukturen på børsmarkedet udgjorde dermed en beskyttende barriere mod gennemslaget af den negative påvirkning fra nedlukningerne. Men uanset det var nedlukningerne generende for alt og alle. Det førte ikke til et boom i afsætningen hos disse mere robuste og heldigt placerede big business-selskaber. Der har ikke været meget ”business as usual” ude i virksomhederne i de seneste to år men alle steder behov for at sno sig og være forandringsparat.
Opdriftskraften for kursniveauet har altså ikke været vækst/indtjening men revurdering opad af aktier som placeringsmulighed blandt stadig flere aktører, når de skulle sammensætte deres porteføljeaktiver. Med nul eller negativ rente blev penge presset bort fra rentegivende placeringer. Samtidig opstod der en – ganske vist mærkværdig og dermed risikobehæftet– stærk medvind på aktie- og boligmarkedet, som tiltrak flere og flere tænkende mennesker som en magnet. Pengene blev derfor dirigeret ind i aktiemarkedet, og den strøm er endnu ikke kulmineret her i Europa. USA er langt foran Europa på det punkt og er formentlig nået toppunktet.
Story Telling om forskellige aktiers fantastiske fremtidsmuligheder får altid en ekstra twist, når et utroligt udviklingsforløb på børsen skal forklares. Jeg har hørt en stribe af den slags forklaringer i tidens løb. Everything goes. Ebberød Bank: Det er volumen, som gør det muligt at betale mere for indlån end udlånene indbringer. Hurra.
Denne gang er det eventyret om it-digitaliseringen, som bruges til at argumentere for ekstremt høje børsværdier i netop denne form for virksomheder: fremtiden er kun lige begyndt, og faktisk er rekord-rekord børsværdier et klart signal om, at der vil komme yderligere enorme kursstigninger. Det ligner et kædebrev eller et pyramidespil. Tro det hvem der vil. Køb eller sælg derfor de pågældende aktier i overensstemmelse med din egen mavefornemmelse – for du får aldrig andet og mere at støtte dig til. Jordforbindelsen er jo sluppet. Story telling om aktier er small talk.
Skæv børsfest i forhold til Corona-afslutningen kan ende som et gidseldrama
Koncentrationen af købekraften i aktiemarkedet om FAANG+ it-giganterne har ført til en situation, hvor disse aktier er blevet omdrejningspunkt for den forlængede børsfest med kursstigninger. Desuden er de i kraft af deres tunge vægtandel blevet afgørende for det samlede kursniveaus højde.
Sagt på dansk: hvis FAANG+ lokomotiverne bliver ramt af et stort kursfald, er der latent fare for en selvforstærkende nedtur i netop disse aktier. Herfra kan der opstå spredning af negative ringvirkninger til de andre og mere almindelige segmenter af aktiemarkedet. Den voksende trussel om et IT-børskrak ligner en mærkværdig form for et implicit gidseldrama.
En sådan udlægning og forståelse af situationen på aktiemarkedets mest hotte sted på Wall Street er næppe vandtæt. Et decideret it-børskrak i USA vil i sagens natur udløse store rystelser, men det vil være oppustede kursgevinster som ”bare” forsvinder op i den blå luft – plus skadevirkningen ved at forskrække mennesker, som lige troede at alt var muligt på børsmarkedet og økonomiens hårde regler og vilkår i en fri markedsøkonomi var afløst af one way tickets to wealth. Et uventet slutpunkt for den digitalt-finansielle illusionskunst? De må så kaste sig ind i krypto-markedet, hvor alt er sat fri i forhold til den virkelige verdens grænser.
Læs også: Lau Svenssen: 'Det er en advarsel om, at verden kan spekulere sig selv ihjel'
It-giganterne nyder stor opmærksomhed, og aktiemæssigt er børskapitaliseringen ekstrem høj. Men det er papirpenge. I rigtige menneskepenge og beskæftigelse har selskaberne begrænset real betydning i samfundet. Da de ikke finansieres ved låntagning men råder over cash, går de næppe fallit af et niveauskift nedad i børsmæssig værdi. Så rolig nu. Det er aktionærerne, som får det store tab. Easy come, easy go.
Jo før der går hul på FAANG+ ballonen des bedre. Et lille hul er bedre med langsomt tab af højde end en eksplosion, som kan udløse en nedstyrtning. Yderligere optur vil øge denne risiko.
Bear Market Test er sandsynlig
Indledningen på det nye år tegner ikke til hverken en fortsat optur eller fred og ingen fare med stagnation. Pointen er, at aktierne efter den store kursoptur i 2020-21 generelt - og for FAANG+ it-selskaberne i særdeleshed - er kommet for langt foran realøkonomien. De to ”heste” skal kunne gå i spand og følges ad for at køre samfundets store vogn af sted. Der er opstået et stort gab.
Realøkonomien er i gang med et pænt opsving, og de nedlukkede dele af samfundet vil komme i gang igen i løbet af første halvår. Corona vil sandsynligvis være passeret i Q2 for I-landenes vedkommende men trække en lang hale efter sig i en række andre lande.
Renterne ser ud til at have påbegyndt en proces opad mod mere normale forhold fra en tilstand med kunstig koma. Derfor kan det blive til en lodret elevatortur og ikke en blød, langsom bevægelse opad over flere år. Alle frygter det, men ingen tør sige det højt. Bankerne er loyale mod Systemet.
Inflationen vil formentlig toppe i Q2. Nu gælder det om at undgå en spiral, hvor højere priser fører til højere løn osv. Det kræver disciplin og styring.
Samtidig skal man have nedbragt/normaliseret statsunderskuddene fra det ekstraordinært høje niveau - uden at standse opsvinget. Det er en balancegang. I EU er man så langt bagefter med den fælles låneordning for særlige Corona-støttetiltag, at man kommer til at stimulere på et tidspunkt, hvor man burde hive tilbage.
Politisk kan der komme tømmermænd angående de overdimensionerede corona-nedlukningers skadevirkninger og indskrænkningen af borgernes frihedsrettigheder. Magteliten vil kæmpe indædt for at opretholde kontrollen. Nye dagsordener må derfor opfindes som afværgemanøvre, så folk kigger en anden vej hen. Emner med positiv profil er glimrende til den slags, og det kan så være grønne drømme, et venligt nært samfund eller bare glæde over livet et lille hyggeligt sted på den store truede klode.
Perspektivet aktiemæssigt er ikke i første omgang et omskift til et rigtigt Bear Market, men derimod ”kun” et Bear Market test, som klares. Her er USA dog i risiko for en permanent afsporing af it-segmentet. Europa er generelt langt bagefter i aktieopturen (NB: det gælder næppe for danske aktier) og derfor langt mere modstandsdygtig.
Konklusion for aktiemarkedets udsigt i Q1
Mit gæt er udsigt til et markant Bear Market test med muligvis op til 20 pct. i kursfald regnet fra All Time High noteringerne. Her kan isen på aktiemarkedet formentlig holde pga. sektorrotation væk fra it-boom aktier og ind i det brede marked. Europa og Emerging markets står godt her, og det gælder i særdeleshed, hvis pengestrømmen aktivt flyttes fra USA til opkøb i Europa og Emerging markets. USA kan derimod få klø og varig skade, idet IT-giganternes storhedstid på børsmarkedet er ved at rinde ud.
Pendulet ser ud til at svinge til den anden side – af både Atlanten og Stillehavet.
Tusind dollar spørgsmålet er: vil et knæk i FAANG+ IT-aktierne føre til bred exit fra aktiemarkedet, eller vil pengene forblive aktivt investeret og i stedet sendt andre steder hen?
Jeg gætter på det sidste, men det afhænger vel af forløbets dramatik: bliver folk skræmt fra vid og sans ved et eventuelt it-børskrak, eller siger de bare i tide pænt farvel og tak, så de kan kaste sig glad ind i nye eventyr. Desværre taler erfaringen for det første forløb som mest sandsynlig. Hvis papirformuerne fra FAANG+ skulle pløjes ind i europæiske aktier ville det føre til overophedning på disse forholdsvis små børsmarkeder. Men hvis alle på samme tid vil sælge massivt ud af IT-aktier i USA, er problemet jo reduceret, da kursniveauet vil falde.
Danske aktier har et meget højt kursniveau og dermed stor down side risk. Hvis mit gæt om udsigt til 20 pct. Bear Market test er nogenlunde rigtig, er perspektivet regnet fra toppunktet rundt 2.000 for C25 en ny bund nede omkring 1.600. Dagens C25-indeks har en værdi på 1.863. Man bør efter min mening være beredt på at kunne blive ramt af yderligere kurstab på knapt 15 pct., før solen igen begynder at skinne. Men du må selv overveje situationen. Det er alles gæt.
Læs også: Kommentar: Respekt og ydmyghed - gode dyder virker altid på aktiemarkedet
Læs også: Pensionskæmpe: Tretten bud på 2022
