Yderligere data fra Bavarian Nordics fase 2-studie med sin coronavaccine er overordnet positive, vurderer Sydbank, der stadig ser muligheder for selskabets vaccine.
- Det ligner fortsat efter vores vurdering, at Bavarian står med en meget attraktiv booster-vaccinekandidat, som kan bruges i et potentielt booster-marked (revaccinationsmarked fremover). Hertil kommer, at Bavarian i forhold til godkendelsen af ABNCoV2 ikke af afhængig af at vise effektivitet overfor en specifik virusvariant som omikron, hvilket vi anser som positivt, skriver analytiker Søren Løntoft Hansen i et notat.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Sådan vil Vesten smadre Ruslands finanssystem
Vurderingen kommer, efter at Bavarian mandag morgen igen kunne melde om positive resultater fra et fase 2-studie med selskabets coronavaccine, ABNCoV2. Resultaterne fra to resterende grupper er gjort op og bekræfter vaccinens evne til booste neutraliserende antistoffer til niveauer, der har vist sig at beskytte mod covid-19.
Bavarian har tidligere offentliggjort en meget hurtig booster-effekt i tidligere vaccinerede, eller smittede, med den højeste dosis på 100 mikrogram.
Læs også: Aktien brager op – den her situation står Vestas i
De seneste resultater viser, at også en lavere dosis på 50 mikrogram giver høje antistofniveauer mod de samme coronavarianter, som blev set med den høje dosis. Data indikerer dog en tendens til, at den høje dosis også giver højere niveauer neutraliserende antistoffer, og derfor vil den blive benyttet i fase 3-studiet.
Bavarian har desuden positive resultater klar i en gruppe på 28 forsøgspersoner, der ikke tidligere var vaccineret eller smittet med corona. Personerne fik to doser med ABNCoV2 med fire ugers mellemrum, og resultaterne bekræfter høje niveauer af antistoffer, som også blev set i fase 1-studiet to uger efter anden dosis.
Læs også: Tror overset 'aktie-juvel' kan stige 50 pct. på 2-3 år – 'den er for billig'
Bavarian venter fortsat at indlede fase 3-studiet med sin coronavaccine i løbet af første halvår af i år. Ifølge Sydbank vil fase 3-studiet omfatte ca. 4.000 forsøgspersoner, der er vaccineret mod eller tidligere smittet med coronavirus.
I fase 3-studiet skal Bavarians vaccine måles op mod de godkendte mRNA-vacciner i forhold til beskyttelsen over for den originale Wuhan-variant.
.\˙ MarketWire