Simon Richard Nielsen: Sådan vil Vesten smadre Ruslands finanssystem

De seneste sanktioner mod Rusland er et direkte forsøg på at udløse en klassisk finanskrise internt i russisk økonomi. Det er svært at tolke især indefrysningen af den enorme russiske valutareserve på andre måder.

Vesten har dermed samlet set lanceret de vel nok mest vidtgående sanktioner nogensinde efter den russiske invasion af Ukraine.

Mens alles øjne synes rettet mod udelukkelsen fra SWIFT-systemet, er det nemligt afgørende for at udløse en klassisk finans- og bankkrise, at det sker i kombination med indefrysningen af store dele af den russiske centralbanks valutareserve.

Læs også: Centralbank frygter russisk bankkollaps

SWIFT er det internationale system, der sikrer, at bankerne kan kommunikere, når de varetager transaktioner i to forskellige valutaer. Uden SWIFT er det markant sværere at handle over grænser.

I sig selv er udelukkelsen af SWIFT et hårdt slag for de russiske banker. Adgangen til hård valuta som dollar, euro og pund er afgørende for en stor bank i det moderne finansielle system.

Læs også: Tror overset 'aktie-juvel' kan stige 50 pct. på 2-3 år – 'den er for billig'

Udelukkelsen fra SWIFT kan skabe usikkerhed hos helt almindelige indlånere.

Men lige præcis det scenarie har Putin forberedt sig på i årtier. Den russiske centralbank har nemlig opbygget en enorm valutareserve på 4400 mia. kr. Denne finansielle stødpude kunne uden tvivl have bakket om russiske banker og deres behov for likviditet i en rum tid.

Vis mere

En stærk centralbank er afgørende for almindelige opspareres tillid til bankerne. Penge i banker er sikre, når en stærk stat og centralbank forventes at bakke op.

Med indefrysningen af omkring to tredjedele af den russiske centralbanks reserve har bankerne i Rusland ikke længere den sikkerhed. I kriser fungerer centralbanker som “lender of last resort”. Altså er centralbanken den absolut sidste mulighed for virksomheder og almindelige kunder til at få fat i penge.

Læs også: Ser stor kurspotentiale i 'attraktiv' C25-aktie: 'Køb den'

Det kan være noget så banalt som at sikre, at virksomheder har den fornødne likviditet til at udbetale løn til medarbejderne. Senest så vi centralbankerne indtage denne finansielt livsvigtige rolle under finanskrisen i 2008.

Det sædvanlige pengemarked, hvor bankerne internt overfører penge til hinanden, var frosset helt til efter storbanken Lehman Brothers krakkede i september 2008. Ingen banker turde giver selv helt kortfristede lån til en andre banker. Hvad nu hvis låntager-banken havde dårlige amerikanske boliglån?

Læs også: Danske Bank: Hold fast i dine aktier – de kan snart være steget betydeligt

Den eneste adgang til likviditet skete gennem de store vestlige centralbanker.

I Danmark gik vi skridtet videre i oktober 2008, da der i løbet af en weekend opstod frygt for, at Danske Bank kunne komme i klemme i deres irske datterbank. Denne var nemlig ikke sikret af en statsgaranti på al indlån som den irske stat havde indført.

Vis mere

Derfor måtte regeringen og folketinget i løbet af den weekend en sen søndag aften udstede en tilsvarende statsgaranti til alle danske banker. For hvis Danske Bank i Irland ville blive tømt for indlån, og Danske Bank derfor ville komme i skudlinjen internationalt, ville almindelige indlånere - alle os helt almindelige opsparere - måske hæve penge i Danske Bank.

Den situation kaldes et stormløb mod en bank, eller et bankrun på engelsk. I den situation vil man i løbet af 0,5 opdate, at banker ikke er som alle andre virksomheder. De penge, som vi har stående i banken, eksisterer nemlig reelt ikke, hvis vi som kollektiv ønsker at hæve dem. Jovist, bankens balance mellem ind- og udlån stemmer naturligvis. Men vores penge i banken er lånt ud til andre kunder og virksomheder. De lån er typisk af langvarig karaktere. Et simpelt billån er for eksempel typisk på 8 år.

Læs også: Professionel investor om massive kursfald: 'Der er sprunget en boble'

Banken har altså lånt dine penge ud til andre, som først betaler dem tilbage igen over en længere periode. Banken har reelt ikke pengene, hvis vi alle hæver dem på én gang. Bankens egenkapital rækker som skrædder i helvedet i den situation.

Pointen er, at bankkrak i tilfælde af et stormløb går ufatteligt stærkt. Og den russiske centralbank kan ikke hjælpe i det omfang, man havde troet for bare få dage siden på grund af den vestlige indefrysning af valutareserven.

Læs også: Storbank midt i kursfaldene: Køb aktier nu

Derfor er det ikke et urealistisk scenarie, at hele det russiske finansielle system kan bryde sammen. Bankerne vil være i krise. Ingen vil have rubler. Euro og dollar bliver gangbar mønt på gader og stræder, samtidig med, at der bliver indført en statsligt styret valuta som officielt er fast, som man blandt andet kender det fra Cuba, hvor dollar og to andre lokale valutaer kan bruges som betalingsmiddel.

Konsekvenserne er uoverskuelige i dette worse case-scenarie for russisk økonomi og dets borgere. Mandag er al aktiehandel i Moskva lukket, og rublen er styrtdykket.

Der er på sociale medier forlydende om, at bankrun er i gang - men dette er ikke bekræftet. Centralbanken svarer desperat igen ved at hæve renten fra 9,5 pct. til 20 pct.

Samtidig er der melding om, at Rusland vil indføre kapitalkontrol, hvilket reelt betyder, at vestlige virksomheders datterselskaber ikke kan få deres værdier ud af landet. Det gælder blandt andet for Carlsberg og Rockwool og en række andre danske virksomheder.