Henter kommentarer

Mangeårig familiestrid afgjort: Det skal der ske med rigmands medieimperium

Det er nu blevet afgjort, at rigmanden Rupert Murdoch (tv.) efterlader sit mediekonglomerat til hans søn, Lachlan Murdoch (th.).
Det er nu blevet afgjort, at rigmanden Rupert Murdoch (tv.) efterlader sit mediekonglomerat til hans søn, Lachlan Murdoch (th.). Foto: Drew Angerer/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der er nu kommet en afslutning på en længere familiestrid, hvor milliarder har været på spil.

Den kendte rigmand Rupert Murdoch er nu blevet enige med sine fire børn om, hvad der skal blive af hans mediekonglomeratet, som ejer Fox News og News Corp.

Det skriver flere medier herunder Bloomberg News

Den 94-årige rigmand fra Australien og hans fire børn har indgået et forlig om den fond, der kontrollerer de to indflydelsesrige børsnoterede selskaber.

Afgørelsen er endt med, at faderens foretrukne søn, Lachlan Murdoch, skal stå i spidsen for det verdensomspændende medieimperium, der dækker over The Wall Street Journal, forlaget HarperCollins og tv-kanalen Fox.

Han er i forvejen bestyrelsesformand for Fox og bestyrelsesmedlem hos News Corp.

De resterende tre af Murdochs børn - Prudence, Elisabeth og James - vil ikke længere have indflydelse på de to selskaber. 

I stedet vil de hver modtage 1,1 mia. dollar - det svarer til 6,99 mia. kr., ifølge en person med kendskab til sagen.

Kampen om familieimperiet har været langvarig. Den startede tilbage i 2023, hvor Rupert Murdoch fjernede Prudence, Elisabeth og James som arvinger til den fond, der styrer mediekonglomeratet.

I stedet ville rigmanden udelukkende efterlade selskabet til Lachlan Murdoch. Han frygtede nemlig, at de tre andre børn ville lave et kup og fjerne Lachlan Murdoch efter Rupert Murdochs død.

Efter ændringerne i testamentet har Prudence, Elisabeth og James hevet deres far i retten. 

Der har været mange kampe i Murdoch-familien over årene. Disse magtkampe har været inspirationen til HBO-serien Succession, der handler om et medieimperium, som bliver revet fra hinanden af interne familiekonflikter.