De lave renter kommer dog ikke tilbage lige foreløbig, og det har investorerne svært ved at forstå.
Det vurderer aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.
»Kommentarerne fra Fed og ECB i september har været endnu en påmindelse om, at æraen med lavrentelykkepiller er overstået. Alligevel ser det ud som om, at aktieinvestorerne slider med at forstå budskabet.« skriver Jacob Pedersen i et notat.
Kigger man på det nuværende renteniveau, kan det være svært at forstå prisen på aktierne i øjeblikket ifølge Jacob Pedersen.
»Prisfastsættelsen på aktierne er stadig enten dyrere eller stort set på niveau med de seneste tyve års delvist dopingoppustede prisfastsættelse, og det markerer også en meget dyr prisfastsættelse henset til det aktuelle renteniveau,« skriver Jacob Pedersen.
Læs også: Amerikansk storbank tror dansk folkeaktie kan næsten fordobles
De højere renter har ikke givet sit fulde gennemslag endnu, men de negative effekter er på vej, vurderer Jacob Pedersen.
»De fulde effekter af rentestigningerne er stadig ikke synlige i økonomierne, men meget peger allerede mod, at økonomien i Europa er på vej i bakgear, og recessionsindikatorerne har i noget tid også blinket rødt i den ellers overraskende robuste amerikanske økonomi,« skriver Jacob Pedersen.
Markedet har i øjeblikket en forventning om en global indtjeningsvækst på 11 pct. i 2024. Den forventning stemmer dog ikke overens med den økonmiske virkelighed, vurderer Jacob Pedersen.
»Hen over de næste måneder og kvartaler er der således en øget risiko for indtjeningsskuffelser, der kan ændre dynamikken på aktiemarkedet til at blive mere indtjeningsdrevet – og lidt mindre rentedrevet,« skriver Jacob Pedersen.
Sydbank ser større potentiale for afkast i USA end i Europa, men faktisk ser banken størst potentiale på det danske marked. De danske aktier er vurderet til det næstlaveste niveau på Sydbanks skala over afkast, mens både europæiske og amerikanske aktier ligger på det laveste.
Læs også: Jyske Bank: 3 danske aktier, der snart kan stige
Læs også: Danske Bank advarer: Nogle aktier er steget for kraftigt